Kategoriarkiv: Nyheder

Store Cykeldag på Vestegnen 2019

STORE CYKELDAG for familier – til Nærheden – søndag d. 2 juni mellem 10.00-12.30

Familiecykeltur rundt i Høje Taastrup, arrangeret af Cyklistforbundet Vestegnsafdeling og Miljø- og Energicentret med støtte fra HTK.

Mødested: Miljø- og Energicentret, Høje Taastrup Boulevard 54, 2630 Taastrup

Vestegnens borgerlige stemme og medlem af Byrådet, Merete Scheelsbeck, sætter skub i dette års tur, som går til Nærheden, den nye bydel i Hedehusene. I år er der fokus på familier med børn og andre cyklister, der vil nyde en stille og rolig cykeltur. Turen vil være langsom og meget børnevenlig, hvor vi venter på hinanden og giver mulighed for pauser undervejs.

Det er gratis at deltage og ingen bindende tilmelding, men send gerne en mail, så vi ved nogenlunde antal deltagere.
Christina Saadbye, Cyklistforbundet christina.saadbye@gmail.com, tlf. 42343764 og Tina Faber, MEC 43304200, tina@mec-ht.dk,

Vi håber på at se rigtig mange børnefamilier og andre cykelentusiaster på dagen, som traditionen tro afsluttes med hotdogs i Miljø- og Energicentret ved turens afslutning.

Friske natur- og miljø-ideer er velkomne

Borgere i Høje-Taastrup kommune, der har lyst til og mod på at gøre en god indsats for naturen og miljøet, kan nu få en håndsrækning. Kommunens Agendaråd, der består af en række natur, bolig, erhvervs- og miljøorganisationer har af byrådet fået godkendt en ”Natur og Miljøpulje” på 50.000 kr. Penge der skal  støtte lokale grønne tiltag indenfor natur, trafik, forsyning, affald, forurening m.v.

Læs videre Friske natur- og miljø-ideer er velkomne

MEC søger frivillige kræfter

Miljø- og Energicentret søger nye ansigter, både i pakkeshoppen og på værkstedet.

Så har du lyst til at være frivillig, er det dig vi lige står og mangler. På værkstedet søger vi mænd/kvinder med teknisk snilde, som har lyst til at få elektronik til at fungere igen. Vi reparerer støvsugere, musikanlæg, kaffemaskiner, køkkenmaskiner osv. I forkontoret har vi brug for din hjælp ved ind- og udlevering af pakker og breve, samt telefonpasning.

Alle er velkomne, og vi skal nok tage godt imod dig. Miljø- og Energicentret er et sted, hvor man hygger sig med at løse opgaverne sammen.

Kik ind hvis du har lyst til at være en del af det frivillige team og få en snak med os. Med venlig hilsen 

Tina Faber
Centerchef

E-mail:   tina@mec-ht.dk

Høje Taastrup Boulevard 54

2630 Taastrup
Tlf.: 43 30 42 00

Miljø- og Energicentret

– Vi støtter dem, der støtter op om miljøet.

Åben reparations-café på Miljø- og Energicentret – Kig forbi

Lørdag den 27. april mellem 10-13 kan du få gratis råd og vejledning til at reparere defekte genstande.

Eks. på produkter vi reparerer: TV, musikanlæg, køkkenmaskiner, symaskiner, PC, støvsugere, DVD-afspillere, kaffemaskiner, havemaskiner/redskaber. Mobiltelefoner og tablets kun efter aftale. 

Reparationsværkstedet står klar til at hjælpe dig med småreparationer på stedet og giver hjælp til selvhjælp.

Der er kaffe på kanden og frivillige, som står klar til at tilbyde deres hjælp.

Vi glæder os til at se dig.

Chefen rundede et skarpt hjørne – 50 år

Tina blev behørigt fejret på MEC tirsdag den 2. april, hvor hun rundede et skarpt hjørne:-) Rigtig mange lagde vejen forbi MEC og hilste på. KA holdt en fin og rammende tale for Tina, som hun blev meget glad for. Blomster, vin, chokolade og gaver strømmede ind, og Tina vil i den forbindelse gerne takke bestyrelsen, de frivillige, ansatte, samarbejdsparter og gæster af huset for erkendtligheden i forbindelse med hendes fødselsdag. Det var en dejlig eftermiddag, med friskbagte boller og brunsviger med flødeskum (Tak Heidi) ligesom man gør i Nordjylland. (Der kommer flere billeder på i løbet af næste uge)

Markant interesse for at holde naturen fri for skrald

– Jeg har – i de år jeg har koordineret affaldsindsamling – aldrig oplevet så stor en interesse for at samle skrald i naturen, siger Knud Anker Iversen, der for Danmarks Naturfredningsforening (DN)  i Høje-Taastrup stod for koordinering af årets affaldsindsamling søndag (31.3.). 128 mennesker har officielt – lokalt – været i gang i forbindelse med DNs landsdækkende affaldsindsamling. Derudover har der været nogle private indsamlinger. Inden søndagens indsamling var rekordmange børn tilmeldt som affaldsindsamlere via deres skole.

Læs videre Markant interesse for at holde naturen fri for skrald