Kategoriarkiv: Reparation

Hvorfor reparerer vi ikke mere?

Den2radio har lavet en udsendelse hvor de fokuserer på reparation og stiller spørgsmålet hvorfor reparerer vi ikke mere. Her har de (21 min. inde i udsendelsen) et indslag fra Miljø- og EnergiCentret efterfulgt af et indslag fra Forbrugerrådet hvor test- og analysechef Rasmus Partsch bliver bedt om at tage stilling til hvorvidt Forbrugerrådet er indstillet på at lade reparationsegnethed indgå i deres test.  Læs videre Hvorfor reparerer vi ikke mere?

Når prisen er 30.000 kr for en liter blæk

Lad være at opgive din printer også selvom den kun kostede 500 kr og brød sammen efter 3 år. Det er den klare melding efter at DR1 den 21. januar 2014 sendte Kontant-udsendelsen om printere med den indbygget forældelse. Se den her .

I MEC henviser vi alle der bor i Hovedstadsområdet med små nedbrudte printere til en af Printstations seks butikker. Se her hvor de er: www.printstation.dk . Læs videre Når prisen er 30.000 kr for en liter blæk

Mindre elektronikskrot – gør en indsats

Nu er der kommet et konstruktivt forslag til hvordan vi kan begrænse en god del af elektronik-skrottet. I første omgang for hvad angår mobiltelefoner. Lav mobiltelefonerne så de enkelte dele kan udskiftes. Er vi tilpas mange, der underskriver og presser på så er der håb om at elektronikbranchen finder frem til en standard.

Alle opfordres til at studere nedenstående lille film og så efterfølgende at skrive under.

Kig her.

 

Reparation – en del af cirkulær økonomi

Den fremherskende økonomi er liniær. Vi skaffer råvarer, vi forarbejder dem, og vi smider dem ud, når vi har brugt dem.

I den økonomi er der ikke plads til reparation. Det er der i cirkulær økonomi. Her gør vi alt hvad vi kan for at sikre at de råvarer der indgår i produktet kommer ind i kredsløbet igen efter brug. Det er fremtidens økonomi.

Læs mere om cirkulær økonomi her.

Tjek os før du kasserer dine ting

Der kom en mand fra Charlottenlund som havde hørt godt om vores reparationsværksted. Han havde taget sin støvsuger med fordi han – da han kontaktede støvsugerforhandleren – fik besked på at reparation ikke kunne svare sig. Køb en ny var meldingen.

John fra vores reparationsværksted rensede omkring tænd/sluk-funktionen og 10 minutter efter fungerede støvsugeren igen.

Vi har i kundekredsen en stor elsker af gammeldags LP-plader. Problemet var pladespilleren ikke ville spille de gode plader. Her var tale om en hård nød der skulle knækkes, men efter tålmodighed og en større jagt på reservedele lykkedes det at få pladespilleren i gang igen. Eneste problem er at konen mener han spiller alt for højt og virker alt for henført.

En dame opdagede at vi reparerer symaskiner. Hun fortalte det til to veninder som så også har fået repareret deres symaskiner, som de ellers havde opgivet.

En DVD-afspiller var smidt ud. Den blev fisket op af elektronik-genbrugs-kassen. Den skulle bare renses og så var der en DVD-afspiller billigt til salg.

Vi garanterer ikke at kunne reparere tingene. Vi tager dog et depositum på 200 kr som modregnes hvis reparationen lykkes. Lykkes den ikke og vi har måttet bruge meget tid på undersøgelser, tillader vi os at beholde pengene.

Før-du-kasserer-værkstedet er åbent for indlevering i MECs åbningstid.