Kategoriarkiv: Farmers Market

Farmers Market i 2014

Ønsker man at deltage skal man kontakte Miljø- og EnergiCentret på tlf. 43 30 42 00 eller sende mail til mec@mec-ht.dk . Det koster det 300 kr. pr gang at deltage.  Det dækker stadeplads, en pavillon på 3 x 3 meter og andel i den fælles PR. Ønskes bord/bænk koster det 100 kr. yderligere.

Mindst et af nedenstående kriterier skal være opfyldt for at man kan være fast deltager på Farmers Market på Domhuspladsen, Taastrup Hovedgade 88 i Taastrup: Læs videre Farmers Market i 2014

AnneMad og anden mad

Der var trængsel omkring boden hvor Anne Hjernøe (AnneMad) fortalte om god mad og gode råvarer, da der lørdag den 22. juni var Farmers Market  i pladsen foran Biblioteket i Taastrup.

Bagefter var der smagsprøver som faldt ud positivt ud blandt et ellers kritisk publikum, og der var flere der efterspurgte opskrifterne.  Her lovede AnneMad at man efterfølgende ville kunne få opskrifterne via Miljø- og EnergiCentret. Opskrifterne kan downloades her: Opskrifter – Anne Hjernøe. Læs videre AnneMad og anden mad

Farmers market i 2013

Så ligger datoerne fast for Farmers Market-arrangementerne i 2013. Det bliver lørdagene 20. april, 25. maj, 22. juni, 10. august, 7. september og 28. september. Alle dage kl. 10 til 14 og alle dage på Domhuspladsen, Taastrup Hovedgade 88 (foran biblioteket).

Sæsonen åbnes som sædvanlig med flagallé på Hovedgade og med åbningstale af borgmester Michael Ziegler.

FØRSTE AF 10 MARKEDER ÅBNET

Så startede den 6. sæson for Farmers Market med borgmestertale og flagalle på Hovedgaden. Kun én ting manglende: det gode solskinsvejr.
Michael Ziegler startede med at rose de tre arrangører Taastrup Bymidte, Lions Club og Miljø- og EnergiCentret:
– Jeg har altid været misundelig når jeg har været i andre byer der har markeder. Det er jeg ikke mere. Jeg er stolt af vores marked her, som nu oven i købet har udvidet fra 6 til 10 gange med spændende boder med kvalitetsvarer.
I øvrigt kunne borgmesteren berolige de mange Taastrup-borgere med at der nu inden for 2-4 uger kommer en afgørelse vedrørende belægningen på Taastrup Hovedgade, der ved samme lejlighed kunne fejre sine 7 år som renoveret hovedgade.
Et efter omstændighederne fint fremmøde viste at Høje-Taastrup borgerne støtter op om markedet, selvom det var noget svært idet regnen blandede flere gange i løbet af de fire timer markedet varede.
– Vi er startet stille med kun 14 boder, men næste gang bliver vi i hvert fald 18 boder lover en tilfreds medarrangør Knud Anker Iversen fra Miljø- og EnergiCentret.
Næste Farmers Market er lørdag den 12. maj.

 

Nedenfor billeder fra markedet:

Borgemsteren havde megafon med og sparede dermed at vi skulle opstille højttaleranlæg.

 

Og så skyllede det ned og væk fra gæsterne.

 

Michael Jacobsen fra Den Ny Vinhandel havde godt med besøg ved lakridsboden.

 

To skønne trofaste kvinder som brænder for økologiske kvalitetsolier.

 

Delikat Pølser havde smagsprøver på krydrede kvalitetspølser.

 

Salina Mohair gør sig i såvel gede-,fårepølser som i kvalitetsuldprodukter.

 

Der var mulighed for at købe sandwich med ost og pølser fra Markedet i Miljø- og EnergiCentrets bod.

 

Farmers market – 10 gange i 2012

I 2012 vil der være Farmers Market 10 gange, hvor det hidtil har været seks gange.

Det har markedets hovedsponsor Taastrup Bymidte besluttet. De er rigtig glade for markedet, som de vurderer giver Taastrup Hovedgade en positiv omtale og således generelt smitter gunstigt af på handlen.

Der er en kreds på 28 forskellige handlende som i større eller mindre omfang er møder frem på markedet og præsenterer og sælger forskellige kvalitetsvarer – primært fødevarer. Der vil være en forventning om at der i gennemsnit vil være 15 boder på hvert marked. Ved nogle af markederne vil der være etniske madindslag idet kommunens integrationsudvalg har bevilget penge så lokale indvandrerforeninger gratis vil kunne give smagsprøver på mad, der har oprindelse fra andre himmelstrøg.

Den største bekymring med at øge antallet af markeder har været det øgede arbejde som Lions Club får med opsætning og nedtagning af pavilloner, flagalle, oprydning m.v.

Det er løst ved at lokale spejdere fra Appsi-stammen og HTI (Høje-Taastrup Idrætsforening) indgår i større omfang med at lægge arbejde med markedet.

De første tre markeder blev afholdt  lørdag den 21. april , den 12. maj og  26. maj (læs under “Afholdte markeder”). De næste markeder afvikles 9. juni, 23. juni, 11. august, 25. august, 8. september, 22. september og 6. oktober.

Det er de tre parter: Taastup Bymidte, Lions Club og Miljø- og EnergiCentret , der står for gennemførelsen af markederne.

ET MARKED PRÆGET AF REGN

Regnen satte sit præg på Farmers Market den 27. august. Der var da huller imellem at det styrtede ned,men de var ikke særlig store. Kun de mest trofaste kunder fandt paraplyen og gummistøvlerne frem

Der var dog en rar stemning og den begrænsede handel gav anledning til st handelsfolkene kunne besøge hinanden.  Som en sagde ”Vi kan jo ikke vinde hver gang. Vi har jo været heldige med vejret de fleste gange.”

Miljø- og EnergiCentret åbnede deres sandwich-bar der sælger produkter leveret fra de handlende: Brød fra Kornsang, ost fra Osteknuden, pølser fra Salina og æblemost fra Kildebrønde. Boden gav et underskud denne gang, men Bodil Josephsen har ikke givet op. Hun kommer igen.

Samtidig med at der var Farmers Market var der også Frivillighedsdag hvor 46 lokale foreninger præsenterede sig – herunder fem valgberedte partiforeninger.  Også de mærkede at hovedparten af de forventede gæster holdt sig hjemme i regnen.

Årets næste og sidste marked vil være lørdag den 17.september kl. 10.00 – 14.00.

Kun de mest sejge mødte frem på markedet i regnen. 

Vi har fået en ny grønthandler,Henning Olesen. Han blev ikke skræmt af den

begrænsede handel, men vil komme igen næste gang

Samtidig med Farmers Market var der også Frivillighedsdag hvor foreninger 

præsenterede sig. Bemærk i baggrunden pavillonen fra Socialdemokraterne. 


Perfekt Farmer marked

Farmers Market  lørdag den 6.august kunne ikke have fået en bedre ramme. Solskin uden at være bagende, kun lidt vind, ingen regn –  og så rigtig mange gæster.

– Det var en rigtig god start efter sommerferien. Der var en god stemning, meget handel og tilfredse stadeholdere, fastslår Knud Anker Iversen fra arrangørkredsen der udover Miljø- og EnergiCentret består af  Lions Club og Taastrup Bymidte.

– Vi var lidt spændte på hvordan vores nye mand ”i klassen” ”Osteknuden” ville klare sig. Han klarede sig rigtig godt. Der var lang kø fra start til slut. De var to til at passe butikken og fik først i den sidste halve time tid til at få pakke ostene ud.

Tinas Fisk var kommet lidt uden for kredsen så man kunne overse hende. Heldigvis havde hun de samme kunder som hun plejer, men arrangørerne har lovet hende at næste gang skal hun frem i lyset, så ingen er i tvivl om at hun er der.

Næste marked er lørdag den 27. august kl. 10 – 14. Markedet vil her blive afviklet samtidig med Frivillighedsdagen.

Nedenfor billeder fra dagen: 

Ualmindeligt hyggeligt marked i juni

– Det var da et ualmindeligt hyggeligt marked. Sådan var reaktionen fra en af gæsterne på Farmers Market  den 11. juni, der blev årets hidtil bedst besøgte marked.

Der var 14 boder med et alsidigt udbud af handel og midt i det hele sad der damer og strikkede. Markedet faldt nemlig sammen med den internationale strikkedag, og i den forbindelse var der gang i strikkepindene udendørs, mens der inde på biblioteket var udstilling om strikning. Allerede nu er det aftalt at der skal være strikkedag anden lørdag i juni næste år, hvor det så også vil foregå på markedspladsen

Kildebrønde Frugtplantage kunne byde på årets første jordbær og første nye kartofler, og selvom man nok ville kunne få billigere tyske jordbær eller spanske kartofler i et supermarked var der ingen tvivl om at rigtig mange foretrak at købe de lokalt producerede produkter. Der var kø det meste af markedsdagen ved Kildebrøndeboden.

Markedet kunne byde velkommen til en ny leverandør, nemlig Salina Mohair og Uld, der solgte gede- og lammepølser. Det vil være med på de fremtidige markeder, og lover at næstegang vil udbuddet være meget større.

Nedenfor billeder fra dagen: 

Midt på dagen var der ganske pænt besøgt på markedet i juni. 

Den Grønne verden har ikke toppet hvad udbud angår. Det sker først til august. Ikke desto mindre var der næsten udsolgt da de stoppede.

Den enlige medarbejder fra Kildebrønde havde nok at se til med salg af nye kartofler og jordbær – og kø.

Selvom Frk. Hjertefryd ikke kan prale af langekøer,kan hun prale af mange rigtig gode og hjemmelavede velværeprodukter. 

Gerhard og Bitte Kristensen er trofaste repræsentanter fra det lokale Bilaug. 

Aloe vera produkterne har et trofast, men stigende publikum.

Bodil Josephsen solgte kompostorme og fuglekasser i MEC-boden.

Det var godt de var to til at ekspedere i Grennessmindeboden. 

Der blev strikket på livet løs midt på markedspladsen. 

Også dette marked sluttede af med at de sejge fyre fra Lions pakkede sammen.