Huskeliste for køb af solceller

Solceller er ubetinget en god måde at sikre sig elektricitet til sin bolig, og økonomien er nu ganske fornuftig.

Inden man springer ud at skrive købekontrakten under er der en række forhold det er godt at have i baghovedet.

Til det formål har Dansk Energi i Nyhedsbladet Dansk Energi lavet en yderst relevant huskeliste som bringes nedenfor:

Huskeliste inden køb af solceller

  • Brug en certificeret installatør fra KSO-ordningen. De kan findes på www.kso-ordning.dk. Her kan ud også for nogle af firmaernes vedkommende se, hvor mange anlæg de har installeret.
  • Spørg ind til hvor mange års erfaring de potentielle leverandører har med opsætning af solceller.
  • Spørg efter garantien om hov hvem og hvor solcellerne er forsikret og hvor lang garanti, der gives på cellerne og på anlægget.
  • Overvej om leverandøren vil være i stand til at sikre , at garantien på solcellerne og anlægget kan overholdes om 10-15 år.
  • Spørg ind til kvaliteten og dokumentation for solcellernes holdbarhed: hvor længe kan de holde, og hvilken dokumentation der er for det?
  • Få indsigt i hvilken kvalitetssikring der er på, at anlæggene nu også overholder, det de lover i forhold til virkningsgrad og holdbarhed.
  • Spørg ind til hvilke drifts- og vedligeholdelsesudgifter du kan forvente i anlæggets levetid. Hvis et solcelleanlæg holder i 30 år, vil anlæggets inverter skulle udskiftes 1-2 gange.
  • Husk solcellers årlige produktion af strøm handler ikke alene og placering og sol, men også om solcellernes ydeevne. Bed om dokumentation for ydeevnen.
  • Husk at medregne  at solcellernes effektivitet falder lidt over tid, og produktionen af strøm derved bliver lidt mindre end i starten.
  • Husk alderen på dit tag. Skal taget skiftes inden for de kommende år, er det bedre at skifte taget, inden du opsætter solcelleanlægget, da der vil være udgifter forbundet med at tage anlægget ned og sætte det op igen.
  • Når økonomien skal beregnes, skal det være med en elpris uden abonnement, for det skal du betale under alle omstændigheder – og det skal baseres på Energistyrelsens fremskrivning af elprisen.
  • Du kan søge hjælp og få vejledning hos en række energiselskaber.

Kilde: Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 9 – 2012

Spørg til ydelsesgaranti. Spørg efter en kopi af deres IEC 61215 eller IEC 61730 certifikat (international certifikat-standard)

Sorte solceller bør kun benyttes af æstetiske årsager, da de har lavere effekt (de bliver varmere end de aluminiums-farvede)

Kilde: Chr. Gulløv, Electro Energy (KSO-uddannet)