Hjælp os med at synliggøre solcellerne i Høje-Taastrup

I Miljø- og Energicentret efterlyser vi folk, der har fået lagt solceller på deres tag. Vi forsøger at danne os et overblik over hvor der er lagt solceller på tagene og så synliggøre det her på hjemmesiden. Se her.Det gør vi for at give nye interesserede mulighed for at tale med en der allerede har driftserfaringer – inden de køber.

Vi anbefaler ikke nogen bestemt leverandør, men anbefaler at man forhører sig hos dem der allerede har for at få en idé om hvad de skal være opmærksomme på, når de får en sælger på besøg.  Det mener vi er den bedste måde at sikre sig mod for dårlige anlæg. Husk at få tilbud fra to eller tre før køb.

Registerloven forhindrer os imidlertid i at skaffe oplysningerne fra Dansk Energi som har det samlede overblik over solceller. I stedet  appellerer vi  til hjælpsomme borgere som er indstillet på godt at ville hjælpe nye solcelle-ejere på vej.

Har du selv lagt solceller op så skriv til os på mec@mec-ht.dk med oplysninger om navn, adresse, telefon, leverandør, ydelse og måned for opsætningen. Så sørger vi for at lægge det på hjemmesiden.