Selvforsyning i Oktober

Svampe smager fantastisk og i Danmark har vi nogle af de mest perfekte forhold til svampe. Det kræver lidt tålmodighed at finde dem, men når man først finder de gode steder, kan man som regel høste mere end man kan spise på en dag. De fleste svampe er at finde i skov områder, nogle gemt i skyggen imens andre fortrækker at leve op af marker eller græs. Svampe er også en fantastisk undskyldning for at tage hele familien med i skoven. Det eneste man skal bruge er en kniv til at skære svampene med og en beholder at opbevare dem i, de kan ikke lide at være mast! En god idé er at købe eller låne, en bog hvor de forskellige svampe står beskrevet og har billeder, så man ikke ender med at plukke de forkerte.

Svampe er nemme at tilberede, de skal blot steges så smagen rigtigt kommer frem. Men kan spise dem som garniture blot stegt i smør. Eller man kan lave en lækker cremet suppe, ved at tilsætte vand og fløde. Her er en liste over nogle af de fantastiske spisesvampe vi har i Danmark og måske endda tæt på dig.

 

  • Paryk Blækhat.
  • Hatten er cylinderformet, ca 3-5 cm bred og 5-10 cm høj, lukket og helt hvid. Hatten er dækket af tydelige udstående skæl. Lamellerne er først hvide, men flyder senere sammen til den blækagtige sorte væske som har givet den navn. Svampen er ikke længere god når man ser den sorte væske.

 

 

 

 

  • Krystal støvbold.
  • Den øvre del af Krystal-støvbold er mere eller mindre kugleformet og besat med spidse pigge med gryn ind imellem. Man skal spise denne svamp imens den er ung og frisk. Når det modner bliver den brun indeni af svampe-sporer og er uspiselig.

 

 

 

 

  • Kantareller.
  • Tragtformet frugtlegeme, der på undersiden har langsgående lameller. På den unge svamp er hatten hvælvet og kanten er oprullet. Senere vokser svampen sig tragtformet, hatkanten rulles ud og ender med et en let nedadbøjet kant.

 

 

 

  • Sødelig mælkehat
  • Den almindeligste brune mælkehat i bøgeskov. Ses især i august-oktober. Hatten er 3-6 centimeter, leverbrun til rødbrun, glat, fedtet. Lamellerne er hvidlige. Stokken er 3-6 centimeter høj. Mælken er hvid og smager mildt.

 

 

 

  • Violet amatysthat
  • Ses især i august-oktober. Hatten er 2-6 centimeter, violet. Lamellerne er tykke. Stokken er 3-8 centimeter høj. Mild smag. Vokser i al slags skov.

 

 

 

  • Rødsprukken rørhat
  • Ses især i juli-oktober. Hatten er 3-7 centimeter. Stokken er 3-7 centimeter høj med et bælte med et rødligt skær. Kødet er bleggult, let blånende. Smagen er mild. Vokser i løvskove.

 

 

 

  • Tåge tragthat
  • Ses især i september-oktober. Hatten er 5-15 centimeter. Grålig. Lameller hvidlige, tætte. Stokken lidt lysere grå, 4-10 centimeter høj. Kødet er hvidt. Vokser ofte i hekseringe. Almindelig.

 

 

 

  • Spanskgrøn bredbladet
  • Ses især i august-oktober. Hatten er 2-7 centimeter. Hvælvet, blågrøn, slimet. Lamellerne er grålige. Stokken har øverst en markant sort ring. Vokser i både løv- og nåleskov. Almindelig.

 

 

 

  • Okkergul skørhat
  • Ses især i august-oktober. Hatten er 4-10 centimeter, smudsig gul, glat. Lamellerne er hvidlige. Stokken er 4-8 centimeter høj, hvidlig. Vokser i både løv- og nåleskov. Almindelig.

 

 

 

Bær

Mulighederne med bær er mange. Her i det sene efterår har vi ikke mange spisebær tilbage som ikke kræver tilberedelse. Flere bær kan give maveonde hvis de ikke er kogt først. Derfor er senefterårets bær oftest kun ideelle til marmelader, saftevand og farvning. Til gengæld kan man på denne tid lave noget af det sundeste marmelade og saft man overhovedet kan få. Mange bær er rige på vitaminer og antioxidanter, nogle har sågar fået skyld for at styrke immun forsvaret og så smager de fantastisk. De fleste bær vokser både vildt og er plantet, man identificere bedst planten ved at kigge på bladende, så kan man ikke tage fejl af bærret. Her er en liste over nogle af de fantastiske danske bær vi har lige ude i naturen.

 

  • Havtorn
  • Havtorn har et højt indhold af C-vitamin, højere end solbær og citrusfrugter, og dette har især i biodynamiske kredse gjort den eftertragtet til saft, marmelade og kosmetiske produkter. Havtorn smager godt i både snaps og marmelade.

 

 

 

  • Hyldebær
  • Hyldebær stammer fra en busk der hedder hyld, der kan blive op til 8 meter høj. Både de modne, sorte hyldebær og blomsterne kan spises. Hyldebær er en stenfrugt, da et bær indeholder tre små sten. Hyldens blade, bark og umodne grønne bær indeholder blåsyre og er giftige og uspiselige. Hyld gror overalt i den danske natur – i skov, parker, læhegn og private haver.

 

 

 

  • Slåen
  • Bær kan bruges både til marmelade, gele, saft og brændevin. De bør have frost inden brug, da en del af garvesyren herved nedbrydes, og bærret mister meget af deres bitre smag. Frostpåvirkningen kan også ske i dybfryser, hvorefter bærrene optøes direkte i snaps eller sukker og tilberedes umiddelbart efter. Det kan anbefales, for så snart frosten har mildnet frugterne, tager fuglene fat med ildhu.

 

 

  • Hæg
  • Bær er sorte og eftertragtet af drosler; de smager lidt i retning af solbær. Hæg kan anvendes til saft og kryddersnaps. Som saft tilberedes de som hyldebær (min. 500 g sukker pr. l saft + ½ l vand/l saft). Ønskes snaps, dækkes en bær­fyldt flaske med alkohol (neutralt smagende), som trækker en uge, hvorefter der fortyndes med snaps efter smag og omhældes på flaske. Koncentrat af hæg er meget kraftig i smagen.

 

 

  • Rønnebær
  • Røn­ne­bær­rene kan tørres og bruges som ro­siner i bagværk eller til snaps eller gelé. Paradisæble smager af meget, og kan benyttes til gele eller som smagsgiver i æblegrød og mos. En enkelt frugt smager af lige så meget som et helt kg æbler tilsammen.

 

 

 

  • Surbær – har primært været plantet som prydplante, men kan fint bruges til både saft og kryddersnaps. De sorte bær er ligeledes fremragende til rødfarvning af lidt blegere syltevarer som f.eks æble, blomme, rabarber eller ribs.

 

 

 

 

Nødder er en fantastisk sund spise, det indeholder mange proteiner, fibre, vitaminer, mineraler og ikke mindst sunde fedtstoffer. Hasselnød er den nød i Danmark vi har nemmest ved at finde i naturen, men der er et par stykker andre også. Nødder kræver lidt arbejde, men tilgengæld kan de spises som de er. Man kan risikere at nødderne rådner hvis man ikke behandler skallen på nødderne, når man har plukket dem. Det nemmeste er at skylde og skrubbe dem grundigt hælde kogende vand over. De må IKKE ligge i kogende vand, det holder nødderne ikke til, det er bare skallen der skal skoldes for bakterier. Herefter skal de ligge luftigt og tørre, måske på en rist eller i en nylon strømpe. Under tørring må der gerne være varmt, men når de har lagt en 4 dage, så er nødden tør og så har den det bedst koldt og mørkt. Man kan fryser nødder. Men selvfølgelig smager nødder bedst når de er helt friske og spises direkte fra træet. Hvis man bruger helt friske nødder til at bage, vil nødden være meget blød, hvis man venter til at den er tørret er der lidt mere knas i.

 

  • Hasselnød
  • Hasselnødder er råhvide, runde nødder med en brun hinde, omgivet af en hård nøddeskal. Nøddebuske vokser vildt i Danmark, men plantes også i skovområder og findes i mange haver. På busken er den hårde nøddeskal omgivet af lysegrønne haser, der sidder to-tre i en klase. Inde i skallen findes selve nødden.

 

 

 

  • Valnød
  • Der er stor forskel på træernes frugtbarhed. Et træ havde et år givet omkring 100 kg nødder, et andet ca. 6000 nødder. Der er også en kolossal forskel på nøddernes form og størrelse, de kan være kuglerunde til meget aflange og spidse. Den grønne skal rundt om nødden, er stærkt farvende og umulig at vaske af, brug derfor gummihandsker ved håndtering af valnødder.

 

 

 

  • Kastanjer
  • Kastanjen er rent botanisk en nød. Den indeholder mindre olie og mere stivelse end andre nødder. To eller tre kastanjer sidder sammen i et tykt grønt pigget hylster. Udenom hver kastanje er to lag: en tynd tætsiddende hinde og yderst en tør hård brun ydre skal.
    Her nordpå er ægte kastanjer sjældent ret store, og mindre end de velkendte hestekastanjer der falder ned nu og bruges til kastanjedyr. De ægte kastanjer kan til gengæld spises rå, når de er superfriske.

 

 

(Beskrivelser er hentet fra Wikipedia i overensstemmelse med deres regler.)

 

Hvis du kender til andre ting man kan finde i naturen i Oktober måned, så er du MEGET velkommen til at skrive en kommentar.