Solceller, bruservarmegenbrug og varmt vand til fællesvaskerierne

Det næste møde i Klima– og EnergiNetværket foregår torsdag den 28. februar kl. 17.00 – 19.00 på Høje-Taastrup Rådhus og vil have solceller som hovedtema. Derudover kommer der indlæg om hvordan man kan genanvende varmen fra bruservandet og hvordan man kan spare penge på at opvarme vaskerivandet med fjernvarmevand. På mødet vil man blive opdateret på hvordan det indgåede solcelleforlig virker ind på samlede bebyggelsers mulighed og solcellelaugs mulighed for at etablere solceller. Det vil være Bjarne Rasmussen fra Virksomheden Drivhuseffekten, der vil orientere. Han har fulgt forhandlingerne omkring solceller meget tæt.

Derudover vil Michaell Jørgensen fra Hei-Tech fortælle om hvordan man – mest oplagt i forbindelse med en renovering – vil kunne etablere et genbrug af den varme der udvikles når f.eks. teenagere tager lange brusebade.

Endelig vil John Heikendorof fra ejerforeningen Gadevang fortælle om den energi- og pengebesparelse, der opstod da de gik fra at opvarme vaskerivandet med el til at lade fjernvarmen klare det.

Ønsker man at deltage skal man skrive en mail til mec@mec-ht.dk eller ringe til 43 30 42 00 senest den 21. februar. Ved tilmelding vil man få det samlede program for arrangementet samt det præcise mødested.