En tragt til lastbilschaufførernes affald

Der er kommet et helt konkret forslag ud af 9 frivilliges indsats for Ren By-initiativet, der torsdags den 24. maj  slog til ved Transportcentret på bl.a. Sydvej.

Det sker på baggrund af at de her samlede 9 sække med affald sammen, heraf overraskende mange tomme øldåser. ”Det var først og fremmest ”tyskerøl” ”, som en af deltagerne bemærkede. Altså ingen pant.

Forslaget, som er sendt til Transportcentrets bestyrelsesformand og forretningsfører Svend Aage Petersen,  går ud på at Transportcentret anskaffer nogle ”tragtskraldespande” (se billedet). Med sådanne skraldespande kan chaufførerne tømme ud – uden at skulle ud af bilen. Blot rulle vinduet ned.

De har vist sig, ifølge Hold-Danmark-Rent,  at fungere overraskende godt andre steder.

Ren By initiativet foreslår at Transportcentret giver chaufførerne mulighed for at kildesortere således at alle dåserne kommer i en beholder for sig selv.

De har siden fået en meget positiv tilbagemelding fra Transportcentret, hvor formanden roser initiativet og forslaget og lover at bestyrelsen seriøst vil overveje henvendelsen.

Næste gang Ren By-initiativet slår til vil være torsdag den 28. juni kl. 17. Hvor vides endnu ikke. De er modtagelige for gode ideer. Kontakt sekretariatet i Miljø- og EnergiCentret på tlf. 43 30 42 00 eller mail mec@mec-ht.dk hvis du har spottet et sted hvor affaldet i samler sig.

 

Foto-tekst: Her hovedparten af de frivilige affaldsindsamlere der rensede grøfterne omkring Transportcentret. Dorthe Karpf, Ole Pedersen, Lars Nielsen, Dory Madsen, Lene Bergqvist, Tonny Madsen, Per Lauridsen. Udover dem deltog Lisbeth Larsen og Knud Anker Iversen i aktionen.