Ofte Stillede Spørgsmål

Miljø- og EnergiCentret har stået for kompostvejledning i Høje-Taastrup siden 1996 og har i den periode fået flere henvendelser vedr. den rigtige håndtering af komposten. Nedenfor er bragt de oftest stillede spørgsmål:

 

SP: Hvordan starter jeg overhovedet min kompost op?

SV.: Fyld din kompostbeholder op med visne blade, grene, græs og andet fra haven. Det blander du sammen med kaffegrums, salatblade, kartoffelskræller og andet fra køkkenet (ca. 15-20 cm). Det vil som regel give en passende fugtighed og hvis ikke du fylder for meget græs eller andet, der kan lukke for ilttilførslen, så skulle du være godt i gang. Komposten kan passe sig selv.

Hvis du synes det går for langsomt kan du evt. supplere med at tilføre kompostorme.

Sp. Dræbersnegle på indersiden i komposten

“Jeg har masser af dræbersnegle på indersiden i min kompost. Hvad gør jeg?”

Du tager din havesaks og klipper dem midt over og lader dem falde ned i komposten. Så kan de indgå som del af kompostprocessen. De er kun interesseret i den del af din kompost der ikke er komposteret. Når først det er omsat til kompostmuld er din kompostbeholder uinteressant.

Sp.:Dræbersnegle i nettet under komposten

”Jeg har aldrig haft dræbersnegle før i min have. Efter jeg har fået en beholder har jeg et mylder af dræbersnegle. De har fundet et ”helle” under min beholder – i trådnettet. Hvad gør jeg?”

SV: Der er ikke andet at gøre end at pakke sammen. Tag livet af alle sneglene og skyl godt efter i kogende vand så der ikke sidder æg og overlever.  Så kan du jo prøve igen på et senere tidspunkt.

Der er dog ikke grund til at nedlægge komposten, hvis der i forvejen er dræbersnegle i haven. Så må det blot handle om at få taget livet af dem, der hvor de i det hele taget er.

 

SP: Min kompostbeholder er slidt og gået i stykker visse steder. Kan jeg få en ny?

SV.:Vi har desværre ikke mulighed for at bytte din kompostbeholder til en ny. Derimod har vi reservedele som man kan købe til kostprisen. F.eks. en ny side eller et nyt låg.

SP.: Skal der kalk i komposten?                                                                                                             Sv.:Det er en god ide at drysse kalk ud, som man drysser med salt. Den ætsende varme som kalken skaber sætter gang i processen i komposten. Derudover er det godt med kalk i selve haven, idet  kalk vil kunne være med til at sikre at jorden får en pH-værdi omkring de 6.5-7.5 som er det bedste at dyrke i.

 

SP: Jeg vil gerne være fri for lågen i siden. Den irriterer mig og har svært ved at lukke.
SV.:Vi skaffer et sidestykke uden låg. Det koster 175 kr.

 

SP: Jeg synes det er noget bøvl når jeg skal have tømt beholderen. Jeg kan ikke får ordentlig fat i det nederste uden det øverste vælter ned.
Sv.: Lågen i siden er faktisk lidt irriterende. Når jeg tømmer min beholder løfter jeg hele beholderen op. Så fjerner jeg de 2/3-dele som ikke er omsat. Jeg lægger det i en bunke ved siden af. Så tager jeg en skovl og smider komposten over i mit sold hvor trillebøren står nedenunder. Når jeg har fået fat i alt det der kan omsættes, så sætter jeg beholderen tilbage på plads og begynder at smide det ikke omsatte tilbage igen.

 

SP: Er myrer i komposten et problem?
SV.: Myrer plejer at være symptom på at komposten er for tør. Her er det godt at bruge hvad der er fra køkkenet såsom kaffegrums, teblade, salatblade o.l. – ellers et par spande med vand rodet godt sammen i komposten.
Myrer er harmløse i komposten og gør bestemt ingen skade i forhold til kompostormene.

 

SP: Hvordan med kaninmøg og hønsemøg?
SV.: Kaninmøg blandet med halm kan bruges direkte på jorden, mens hønsemøg har bedst ved at blandes i komposten, da den er meget rig på diverse næringsstoffer. Husk at blande det sammen med den øvrige kompost. Det er ikke godt hvis det ligger som et fast lag.

 

SP: Er det normalt at ormene kravler opefter – helt op til låget?
SV.: Det er normalt at ormene arbejder sig opad, men det er nu ikke meningen at de skal kravle helt op til lågets underkant. Når de lægger sig på undersiden af låget er det fordi forholdene i kompostbeholderen ikke er optimale. Det kan være at låget slutter for tæt. (Hold øje med at der er luftpassage ved de små huller under låget).

 

SP: Der er problemer med fluer i kompostbeholderen, men ikke udenfor – er det OK?
SV.: Fluer i komposten er tegn på at der er en del frugt eller andet materiale der ligger i overkanten og frister. Det er specielt bananfluer, der hærger.
Det er en god idé at benytte beluftningsstokken til at få det blandet længere ned i komposten.
Er det ikke nok er det en god idé at lægge en lag med sand, flis, vådt savsmuld (hvad man nu har adgang til) i et 3-4 cm tykt lag. Lad det ligge i en uge. Derefter skulle de fleste fluer var forsvundet.
Fluer generer ikke selve kompostprocessen. Tværtimod hjælper de tilmed omsætningen, men de kan altså godt være irriterende.
Hvis det er husfluer det drejer sig om kan det betyde at komposten er enten for våd, eller for tæt.

 

SP: Kan dræbersnegle efterlade sig æg i kompostbeholderen?
SV.: Ja det kan de godt. Det vil dog typisk ikke være her de vil yngle. Der er ikke nogen grund til at træffe særlige foranstaltninger for at undgå at dræbesnegle lægger æg i kompostbeholderen.
Derimod kan det være godt i øvrigt at tage forholdsregler mod snegle i det hele taget. Hvis beholderen er fyldt med snegle, så sørg for at få siet komposten før du bringer den ud i haven. Så længe sneglene er i komposten gør de ingen skade. Tværtimod er de med til at omsætte kompostmaterialet. Det er først når de går til angreb på salatbladene, jordbærene osv. at de er et problem.

 

SP: Hvornår skal vi tømme kompostbeholderen?
SV.: Kompostmulden kan bruges såvel om efteråret som om foråret. Om efteråret, hvor det køres ud på bedene og kan ligge der hen over vinteren som jorddække. Så kan man grave det ned til foråret.
Det mest almindelige er dog nok at man kører kompostmulden ud om foråret.
Har man en grøntsagshave er det godt at blande det med den almindelige jord (1:4) således at frøene, der skal sås, ikke får for stærkt et næringsmedie. Komposten er stærk og kan trække livet helt ud af det svage frø der lægges i jorden.
Når først planterne er vokset op sker der ikke så meget ved at fodre dem med mere koncentreret kompostmuld.

 

SP: Det er svært, når vi skal have mulden ud af åbningen
SV: Det forstår jeg godt. Når jeg tømmer løfter jeg hele beholderen af og tager fat med en skovl. Det øverste lægger jeg i en bunke for at lægge det tilbage i kompostbeholderen. Selve kompostmulden smider jeg enten direkte ud under stauderne eller harper det i soldet og bruger det hos mine grøntsager.

 

SP: Kan vi få en kompostbeholder mere?
SV.: Flere har udtrykt behov for yderligere en beholder. Desværre er der kun 1 gratis kompostbeholder til hver. Beholderen er beregnet på den del af affaldet hvor man også fylder husholdningsaffaldet i.
Kompostbeholder udelukkende til haveaffaldet behøves ikke være så lukket og kan skaffes forholdsvist billigt ligesom man selv kan lave det.

 

SP: Ormetrappen i midten vælter og står i vejen.
SV.: Ormentrappen er først og fremmest beregnet på ”de dovne” der godt vil at komposten klarer dig selv. Hvis du med jævne mellemrum (2-4 gange om måneden) benytter din beluftningsstok til at få blandet materialerne, så er der ingen grund til at have ormetrappen.

 

SP: Komposten er for tør.
SV.: Du skal vande det samtidig med at du roder i det. Du skal helst kunne trykke lidt vand ud af komposten, når du klemmer en håndfuld sammen.
(Kilde: Håndbog om kompost)

 

SP: Komposten klasker sammen til en våd klump.

SV.: Der er ikke nok ilt i komposten, og det skal stikkes om og tilføres grovere materiale som f.eks. findelte grene og kviste.

(Kilde: Håndbog om kompost)

 

SP: Hvad gør jeg hvis jeg ser en rotte?
SV.: Rotter er ikke specielt interesseret i det grønne køkkenaffald- eller haveaffald. En kompostbunke kan måske give en rotte lidt varme og læ.
Hvis du ser rotter på din ejendom, skal du ringe til kommunens tekniske forvaltning, der vil sørge for bekæmpelse og tilsyn, til rotterne er væk.
(Kilde: Håndbog om kompost)

 

SP: Der er maddiker i komposten
SV.: Hvis der er maddiker i komposten skyldes det sædvanligvis, at der ved en fejl er kommet kødrester i affaldet. Så snart kødresterne er væk, dør maddikerne.
(Kilde: Håndbog om kompost)

 

SP: Der er små fluer i komposten
SV.: De små bananfluer eller eddikefluer er helt harmløse og kan være svære at undgå. Prøv at dække det friske køkkenaffald til med lidt omsat kompost eller en side fra en avis.
De små fluer i komposten kan skyldes, at der er for meget frugt i komposten, eller at den er gået i gæring. Du må da stikke komposten om, og tilføre noget groft haveaffald.
(Kilde: Håndbog om kompost)

 

SP: Komposten er spundet sammen med en gråhvid belægning og lugter af jord.
SV.: Så er der mange indtørrede strålesvampe i komposten. Det er tegn på, at affaldet er for tørt. Vand komposten og bland godt. Ellers skal du ikke gøre noget ved de indtørrede svampe.
(Kilde: Håndbog om kompost)