Økøhaver – omstilling, selvforsyning og havenatur

Af Linda Noack, hortonom, PhD, økohaverådgiver og –designer

Flere end nogensinde i nyere tid er begyndt at interessere sig for selv at forsyne sig med egne fødevarer. Det er der spændende perspektiver i fastslår hortonom Linda Noack i dette indlæg.

Væk er de tider, hvor vi bare ukritisk hentede vore fødevarer i supermarkedet  og spiste alt, hvad de fandt på at tilbyde.’Autencitet’ er et ord og begreb, der vinder kraftigt ind, og det betyder at vi vil vide, hvad der er på spil. Vi vil vide, hvor vore fødevarer kommer fra, om vi kan fremstille dem selv, om de er gode for os, og om de er gode for vore børn og ældre.

Vi vil have klar besked!

En konsekvens heraf, kombineret med alt for høje priser på de almindelige fødevarer, har sat en bølge af gør-det-selv havebrugere i gang med at bygge højbede, sætte kompost-produktionen i system, invitere bier og insekter tilbage i haverne ved at plante dertil egnede bi-, sommerfugle- og insektplanter, samt sætte system i sædskifte og opbygning af en levende jord og skovhaver. Byerne forvandles, for øjnene af os, til grønne og blomstrende oaser af frøbombe-blomster og urbane haveprojekter. Landet (ud- og vandkants Danmark) følger trop med unge ambitiøse familier, der ønsker for deres børn, at de skal have frisk luft, sund jord, jordskokker og regnorme som nærmeste legekammerater under deres opvækst. Mange af os 50+, der oplevede en barndom med jord og regnorme, er klar til at vende tilbage til ”landlivet” og de hjemmedyrkede jordbær, grønsager og frugt igen.

Fra dengang 50+ årgangen hjalp deres forældre med at dyrke haven med kartofler, ærter, bønner, ribs og solbær, er der imidlertid sket lidt af en revolution på selvforsyner-området.

Denne revolution gør det nemmere at være selvforsyner i dag end dengang. Den gør det også sjovere, fordi det kan kombineres med IT-interessen som de fleste har (har du prøvet programmet GardenPlanner®, hvor du kan planlægge din have fra år til år uden at slå en eneste streg på et stykke papir?). Det gør havedyrkning til den helt naturlige måde at stresse af og koble fra i vores travle arbejdsliv. Som at finde ”hjem”. Som at blive en del af den natur, vi alle er forbundet med, om vi erkender det eller ej.

Omstillingen består i at tænke i kredsløb i haven. Hvad der ”går ud” (bliver høstet og fjernet i form af grønsager og bær, ilt, luftfugtighed mv.) skal helst gå lige op med, hvad der ”bliver tilført” (gødning, vand, lys, bestøvning af insekter, CO2 mv.). En slags balanceregnskab. Det er her kompost, jorddækning, hjemmeavlede frø, bier og blomster mv. kommer i spil.

Selvforsyningen handler om de basisfødevarer, som er nemme og sikre at dyrke selv, og som er dyre at købe sig til, fx, tomater, agurker, jordbær, rodfrugter, asparges, jordskokker, kål og de tre grønsager som indianerne kalder ’de tre søstre’ (majs, squash og pralbønner). Derudover alt det sjove og anderledes, som man ellers ikke kan få fat i, eller ikke kan få i en ordentlig kvalitet. Det er fx økologiske krydderurter, vinterbladgrønt, chili, aspargesært, de smagfulde arvesorter af vore kendte grønsager, og noget så trendy som spiselige blomster.

Havenatur indgår i helhedstankegangen, hvor naturens fugle, insekter, pindsvin og jordens mange vigtige mikroorganismer, smådyr og regnorme bliver tilgodeset gennem øget bevidsthed om, at der gerne må være et naturområde i haven, et sted hvor vi mennesker ikke har råderet (’nok se men ikke røre’ – respekt for naturen). Her kommer også regnvandets forbliven i haven ind, i form af systemer hvor styrtregn kan opsamles og ledes langsomt væk, og hvor havenaturens mange livsformer får adgang til frisk drikkevand uanset hvor tørt eller koldt vejret er. Haver kan inddeles i zoner, efter et kredsløbs- og ’dovenskabsprincip’. Recirkulering af ressourcerne og opbygning af humus i jorden gennem et gennemtænkt økologisk havedesign er også et aspekt. For planter dyrket i sund humusrig jord uden pesticider og kunstige gødningsstoffer strutter naturligt af sundhed og kan selv holde skadegørere væk. Tilmed videregiver de deres høje sundhedsgrad til os, når vi spiser dem. I en ånd af langsommelighed, taknemmelighed og positivitet, forstås.

Linda Noack er tilknyttet Miljø- og Energicentret i Høje-Taastrup som havebrugskonsulent. Hun kan kontaktes via mail på lindaelinnoack@c.dk.