Hvem respekterer IKKE reklamer nej tak?

Langt de fleste handlende forstår at respektere at når der på postkassen står “Reklamer – nej tak” så skal man styre uden om. Der er dog enkelte – primært pizzariaere  – hvor budene ikke har fået klar instruks i at også de skal respektere “Reklamer nej tak”. De volder irritation hos de forskellige beboere.Her følger tre råd: Tag reklamen og fyld den i en kuvert. Skriv firmaets navn på, undlad at skrive afsender, men undlad ikke at gøre opmærkom på at den var havnet i en “Reklamer nej tak” postkasse. Tag den uønskede reklame med og returner den næste gang du kommer forbi “leverandøren”. Hvis tilpas mange gør det, så stopper det. Skriv til os og fortæl hvem der ikke respekterer “Reklamer -nej tak”. Så vil vi hænge dem ud her og efterfølgende rose dem når det stopper. Send mail til mec@mec-ht.dk. Ca. 20% har et “Reklamer nej tak” skilt. Hvis pizzarierne sparede 20% af reklamerne kunne de koncentrere sig om de 80% der er positive over for reklamer. Færre udgifter, mere målrettet kampagne og ingen der brokker sig. Foreløbig kan vi notere flg. som leverandør af de uønskede reklamer (I parentes angivet datoen for hvornår det er hevet ud af postkassen). Hvis der efterfølgende har været en dialog omtales det i en særskilt parentes :

 

Isabella Pizzaria, Blåkildecentret Blåkildevej 26, 2630 (20.2.2015), (18.5.2015)

Starkebab, Taastrup Hovedgade 79, 2630 (24.3. 2015)

Taastrup Pizzaria og Grillbar, Gadehavegaardsvej 7A, 2630  (14.2. 2015)(24.3. 2015)

Sand BilCentrum, www.sandbilcentrum.dk  (21.4. 2015)

Cowboy Sandwich Bar, Høje Taastrup Blvd. 62 (1.6. 2015)

Hvis der i 2 måneder ikke har været tilfælde med forkert leverede reklamer slettes leverandøren!