Naboer til kæmpevindmøller har ordet

Os der helhjertet går ind for at hovedparten af vores strøm skal produceres på vindmøller møder ikke sjældent initiativet ”Naboer til kæmpevindmøller” (www.stilhed.eu). De er meget offensive og der går i reglen kort tid fra at der er varskoet planer om vindmøller i landskabet før der – med foreningens hjælp – er dannet en lokal modstandsgruppe som ikke sjældent overbeviser lokalpolitikerne om, at de alligevel ikke skal opsætte møllerne.

Vi kan være skeptiske overfor deres forbehold overfor de store vindmøller, men vi kan være enige med dem i at vindmøller ikke skal tromles ned over folk, men opsættes i forståelse med lokalsamfundet. Jfr. udtalelse fra VedvarendeEnergis årsmøde den 12.maj 2012. Se udtalelse her.

Det følgende indlæg er et forsøg på at undgå at dæmonisere organisationen og åbent lytte til hvad det er de vil.

MECs daglige leder, Knud Anker Iversen, har således været i dialog med foreningens formand Gunner Thomassen, og stillet ham 7 spørgsmål, hvor svarene bringes uforkortet.

 

Som indledning skriver formanden:

Du skal ikke være i tvivl om, at vi fra vor side også ønsker dialog om tingene. Det er desværre ikke helt den opfattelse, vi får i forhold til mange andre aktører. Du skal heller ikke være i tvivl om, at vi også gerne bakker op om Folketingets ønske om at være forsynet med vedvarende energi. Vi tillader os blot at stille spørgsmålstegn ved nogle af de ting, som gennemføres. Når du ønsker indsigten, så skulle du prøve at besøge nogle af dem, som har måttet leve inden for støjen af kæmpevindmøllerne. Det er ødelæggende for deres dagligliv, helbred og økonomi. Der er tale om et overgreb på folk.

Hvis du objektivt vil videreformidle tingene – og det sker med udgangspunkt i faktuel viden og ikke ønsketænkning, så vil vi være godt undervejs.  

Jeg deltager i indignation over den nedtromling af almindelige mennesker, der foretages af politikere med begrænset indsigt, men med en høj tro på rigtigheden af det der besluttes. Ingen af os der deltager i dette arbejde synes det er specielt morsomt at anvende en stor del af sin fritid på dette arbejde.

1 – Landsforeningens vil arbejde for ændret lovgivning, og derved sikre berørte naboer til kæmpevindmøller på land mod urimelige gener fra kæmpevindmøller. Hvad skal være opfyldt for at foreningen accepterer kæmpemøller?

Se vore indsigelser i forbindelse med revision af Vindmøllebekendtgørelsen. Endvidere henvises til indsigelser fra Ålborg Universitets afdeling for akustik (i parentes bemærket en afdeling som nyder anerkendelse i verdensklasse inden for sit felt blandt andre universiteter) samt DASAM – Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin. Indsigelserne er mere nuancerede, men kort sagt vil en støjgrænse på 35 dB fra vindmøller være det, som sikrer naboerne på tilsvarende vis som støjgrænser for andre støjkilder. Det centrale her er andelen af personer med gener afhængig af støjkilderne. Se eventuelle sammenligninger af genevirkninger ved støj fra forskellige støjkilder i arbejder udført af Eja Petersen på Göteborg Universitet. Hvis støjkilden er en vindmølle så vil ca. 7-8 % være stærkt generede af støj ved et støjniveau på 35 dB. Hvis støjkilden er en vej så er det først ved et støjniveau på 56 dB, at 7-8 % er stærkt generede af støj. En andel på 7-8 % generede er normalt det, der anvendes, når støjgrænser fastsættes. Hvorfor vindmøller skal have særregler, så mere end 30 % af naboerne må være stærkt generede er helt uforståeligt.

2 – Hvor er den nedre grænse for møllestørrelser som I ikke reagerer overfor?

Det er ikke møllestørrelsen der er central, men derimod støjen hos naboerne. I praksis har det vist sig, at mange problemer er knyttet til kæmpevindmøllerne med turbiner over 1,8 MW. Hvis du bruger tid på at læse undersøgelser fra 2006, 2008 og 2010 vil du se, at der er problemer med lavfrekvent støj, når møllerne kommer over denne størrelse. Problemerne er knyttet til, at niveauet i mange situationer overstiger 20 dB selvom øvrige støjregler er overholdte.

3 – Hvordan vurderer I man skal sikre energiforsyningen i takt med at olie, kul og gas slipper op?

Vindkraft kan være et godt bud, hvis blot naboerne sikres rimelige vilkår.

4 – Hvordan har I det med atom-kraft?

Foreningen forholder sig ikke hertil, men medlemmerne har sikkert holdninger på linje med andre danske borgere.

5 – Hvordan har I det med anden infrastruktur i landskabet der kunne betegnes som skæmmende (eks. højmaster, motorvejsbyggeri)?

Foreningen forholder sig ikke hertil, men medlemmerne har sikkert holdninger på linje med andre danske borgere.

6 – Lavfrekvent støj kan have flere kilder. Er I kun imod lavfrekvent støj fra vindmøller eller er I generelt imod lavfrekvent støj?

Vi er helt på det rene med, at lavfrekvent støj kan have flere kilder. Vore protester går imod, at lavfrekvent støj fra vindmøller får en særskilt og særdeles besynderlig behandling i den nye Vindmøllebekendtgørelse i forhold til lavfrekvent støj fra andre støjkilder. Situationen er den, at den lavfrekvente støj inden døre hos en nabo skal beregnes efter en model fastlagt af Miljøstyrelsen. Dette ville være helt i orden, hvis modellen var i orden – men det er den ikke. Selv hvis man er allermest venlig, kan modellen kun betegnes som uredelig. Hovedproblemet i modellen er de støjisolationstal, som Miljøstyrelsen anvender ved beregning af den lavfrekvente støj. Disse tal er ’vokset’ af flere omgange siden den første undersøgelse i 2006. De er nu vokset så meget, at der nu kan beregnes en lavfrekvent støj på 20dB inden døre, selvom denne grænseværdi vil være overskredet i en lang række situationer. Dokumentation herfor finder du i indsigelsen fra Ålborg Universitet i forhold til revision af Vindmøllebekendtgørelsen.

I forbindelse med modelarbejde så er det jo god praksis, at en model også kan eftervises i praksis. Det vil ikke kunne lade sig gøre for den beregningsmodel Miljøstyrelsen har defineret for lavfrekvent støj. Derfor betegnelsen uredelig. Resultatet af denne uredelighed er, at et stort antal mennesker udsættes for et statssanktioneret overgreb. Synes du, at det er i orden?

7 – Anerkender I at der er forskel i hvor lavfrekvent støj der er fra forskellige fabrikater af møller – eller vurderer I at alle møller leverer generende støj?

Jovist er der forskel i både normo- og lavfrekvent støj på forskellige fabrikater af møller ligesom der også er forskel på både normo- og lavfrekvent støj fra møller af samme fabrikat. Jeg forstår ikke helt formålet med dette spørgsmål.