Nye tider kræver nye måder at anskue løn og arbejde

Vi lever i en krisetid hvor der er behov for at tænke nyt hvis vi skal komme styrket ud af krisen.  Vi må se på krisen som en god mulighed for at stoppe op og vurdere – er det rigtigt bare at fortsætte som hidtil?

Det mener jeg ikke det er. Vi skal vende bøtten på hovedet. I stedet for at løbe hurtigere og hurtigere og tabe flere og flere i farten, skal vi sætte farten ned og få alle med ombord igen.

Det må være et centralt mål – et sigtepunkt i horisonten.

Hvordan når vi det mål? Det gør vi bedst ved at skille lønnet arbejde og værdighed ad. Lønnet arbejde skal ikke være eneste måler på om man har værdi.

Alle skal sikres en basisindkomst hvorefter man kan dække basisbehovene – bolig og mad. For at få dette skal man ikke igennem alverdens kontrol.  En masse sagsbehandlere, dyneløftere osv. vil blive arbejdsløse. Socialt bedrageri vil være afskaffet. Dramatisk mindre offentligt bureaukrati. Kræfter kan frigøres til samfundsnyttige initiativer omkring uddannelse og helbredelse.

Der vil være en række positive følgevirkninger ved basisindkomst. Mindre stress og depressioner, forhøjet livskvalitet, det vil være nemmere at blive iværksætter eller kunstner fordi man konstant er sikret livsgrundlaget. Alle kommer med også de langtidssyge og handicappede. Der bliver spillerum for en række initiativer som ellers ikke har kunnet betale sig.

Ikke desto mindre skal det altid kunne betale sig at arbejde, fordi arbejdsindtægten ikke bliver modregnet i basisydelsen. Det kan altså betale sig at arbejde uanset hvor få timer, man arbejder og uanset hvor lav løn, man får for det.

Basisindkomst er den næste store udvikling af demokratiet. Med en grundlæggende økonomisk rettighed i form af en basisindkomst kan samfundet bevæge sig fra et økonomisk domineret lønarbejdssamfund til et demokratisk borgersamfund, hvor alle grundlæggende er inkluderet. Arbejdsløshed vil ikke have et skamfuldt stempel på sig, mens det vil være mere oplagt at man gennem livet er ”on” eller ”off” arbejds- og uddannelsesmæssigt.

Samfundet har råd til en basisindkomst. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter.

Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper. F.eks.det princip at vi ikke skal løbe stærkere og stærkere i et stadigt rigere samfund og at det er tåbeligt at basere et samfund på en stigende grad af ressource øremærket kontrol.

Heldigvis er der en stigende forståelse for at nye tider kræver nye måder at anskue arbejde.

Lige nu foregår der overalt i hele EU en underskriftindsamling under overskriften ”Lad os få en statsfinansieret basisindkomst indført som en menneskeret i EU!”. Underskriftindsamlingen løber frem til den 14. januar 2014 og kræver at mindst 1 mio. EU-borgere tilslutter sig. Sker det vil EU-kommisionen være forpligtet til at undersøge mulighederne for det og sende det til afstemning i EU-parlamentet. Man kan læse mere og tilslutte sig via hjemmesiden www. basisindkomst.dk.