Nyt for folk, der komposterer

Er du frisk på at kompostere den organiske del af dit køkkenaffald så er der mulighed for at låne en kompostbeholder igennem Miljø- og Energicentret.

Det er dem der tager sig af alt, der vedrører kompostering i kommunen. Det er således også her man skal henvende sig, hvis man har en kompostbeholder, der bare samler spindelvæv eller hvis låget er blæst væk og ikke kan findes.

Bl.a. det kan man læse om i en nyhedsmail, der er udsendt fra Miljø- og EnergICenter til de knap 1000 husstande, der har opgivet deres mailadresse.

Nyhedsbrevet indeholder en række informationer, der har en direkte eller indirekte forbindelse til haver og kompostering. F.eks. omkring høns og bier i haven, samt henvisning til diverse lokale foreninger, der kan være en hjælp for mennesker der interesseretr sig for have og natur.

Har man ikke fået Kompostnyt kontakter man Miljø- og EnergiCentret på kompost@mec-ht.dk eller på telefon 43 30 42 00. Det er også her man henvender sig hvis man ønsker at låne en kompostbeholder.

Kompostbeholder-web