Mere intimt end planlagt

Det blev et mere intimt farmers Market en arrangørerne havde forestillet sig.

Tre yderligere afbud dukkede op i sidste øjeblik, så der var kun 9 stadeholdere.

– Det er det laveste antal stader vi endnu har haft, fastslår Knud Anker fra arrangørgruppen, der udover Miljø- og EnergiCentret består af Lions Club og Taastrup Bymidte.

Ikke desto mindre var der en god stemning, godt vejr –  og flere talte om at omsætningen var ganske pæn. F.eks. var de lokale kartofler allerede solgt kl. 11.

Og så kunne markedet byde velkommen til en ny stadeholder, nemlig den lokale Gorm Blume, der er hobbydrejer og kunne præsentere et væld af flotte håndværksprodukter, som han fik solgt flere af.

Det næste marked er lørdag den 5. september og her garanterer arrangører at det vil være bedre besøgt af såvel stadeholdere som gæster. Her er det nemlig lykkedes at få en aftale med mesterkokken Søren Gericke.

IMG_0474 IMG_0475 IMG_0476 IMG_0477 IMG_0478 IMG_0479 IMG_0480 IMG_0482