Havefællesskabet Thorsvang – 2. sæson

Kredsen, der skal dyrke grøntsager på Grennessmindes arealer ved Thorsvang (hjørnet ved Hveen Boulevard og Taastrup Hovedgade/Køgevej) er blevet udvidet til at omfatte syv familier.

Havefællesskabet startede i 2015 med fem medlemmer.

Det koster 200 kr på årsbasis at være med. For det får man adgang til et areal på minimum 20 m2 og bliver del af et fællesskab, der hjælpes med at få høstet maksimalt af porrer, gulerødder, salater osv. Det er Miljø- og EnergiCentret der tager imod pengene. 

Eneste betingelse der er stillet fra Grennessmindes side er at dyrkning foregår økologisk.  Herfra fungerer Aiah Noack som faglig konsulent, når havedyrkerne kommer i tvivl. 

Hovedparten af pengene skal bruges til at Grennessminde sørger for at jorden er blevet fræset. Prisen holdes helt i bund idet der er en forventning om at man hjælpes ad med at skaffe hvad der skal skaffes – gødning, flere haveredskaber, trillebør o.l. 

Ønsker man at vide mere om initiativet kan man kontakte foreningens tovholder Ferid Lagumdzija på tlf. 60558011. 

En lille flok kiggede arealerne an ved informationsmødet den 13. februar
En lille flok kiggede arealerne an ved informationsmødet den 13. februar
Sådan ser det ud når der er gang i al dyrkningen.
Sådan ser det ud når der er gang i al dyrkningen.