Fødevarefællesskab bliver indkøbsforening

På en ekstraordinær generalforsamling den 20. juni besluttede Høje-Taastrup Økologiske  Fødevarefællesskab at ændre status. Indtil nu har foreningen ugentligt tilbudt medlemmerne, at de for 100 kr kunne få en pose med friske økologiske grøntsager. Det har der imidlertid vist sig en vigende interesse for. Ikke p.g.a. manglende interesse for økologi eller for foreningen, men fordi stadig flere supermarkeder er i stand til at levere stadig flere økologiske produkter til en overkommelig pris.

I stedet for at nedlægge Fødevarefællesskabet besluttede generalforsamlingen at omdanne foreningen til en indkøbsforening, hvor medlemmerne via webshop 1-2 gange månedlig tilbydes at købe gode bæredygtige varer – primært lokalt – som man ikke i samme grad er i stand til at skaffe sig via den øvrige handel.

I den forbindelse blev valgt en ny bestyrelse med Brian Wengel som ny formand. I bestyrelsen indgår Heidi Ammitzbøl, Pia Christoffersen, Marianne Struer og Henning Lütje.

Man kan læse mere om den nye omdannede forening på www.høff.dk eller via Facebook Høje-Taastrup Økologiske Fødevarefællesskab.

Målet for indkøbsforeningen er stadig så lokalt indkøb som muligt - f.eks. fra Grennessminde.
Målet for indkøbsforeningen er stadig så lokalt indkøb som muligt – f.eks. fra Grennessminde.