Inspiration ude i virkeligheden

Torsdag den 18. august om formiddagen vil alle ejendomsfunktionærer i Høje-Taastrup kunne mødes og blive inspireret med fokus på miljø- og energiforbedringer. Det sker som led i et kursus som Høje-Taastrup kommune gennemfører i samarbejde med Miljø- og EnergiCentret – og de to bebyggelser ejerforeningen Taastrup Have og det almennyttige Taastrupgaard.

Konceptet for kurserne er enkelt. Man mødes i bebyggelsen og så fortæller og demonstrerer den lokale ejendomschef hvad det er af udfordringer og løsninger han og hans medarbejdere håndterer.

Det starter i Taastrup Have hvor ejendomschef Karsten Frederiksen bla. vil kunne fortælle om hvordan de i bebyggelsen får dæmpet deres vand og energiforbrug og om styringen af varmeanlægget.

Senere samme dag vil ejendomschef Michael Riis Nyrand og et par af hans medarbejdere kunne fortælle om erfaringer i den store almennyttige bebyggelse, Taastrupgaard – f.eks. om erfaringer med underjordiske affaldscontainere og solceller.

Kurset er gratis for alle ejendomsansatte i Høje-Taastrup. Tilmelding sker til mec@mec-ht.dk eller på tlf. 43 30 42 00.

Igen til oktober gennemføres et lignende kursus. Denne gang vil de være ejerforeningen Gadevang og lejerafdelingen i Pælestykkerne, der er værter.

Karsten Frederiksen i Taastrup have vil kunne fortælle kollegaerne meget nyttigt om hvordan de arbejder her.
Karsten Frederiksen i Taastrup have vil kunne fortælle kollegaerne meget nyttigt om hvordan de arbejder her.