Positive Nyheder genopstår

Der sker så mange positive og opmuntrende ting rundt omkring i verden. Vi hører bare ikke om det.

Sådan er meldingen fra Miljø- og EnergiCentret der står bag webportalen www.positivenyheder.dk.

Hjemmesiden har været uden opdatering de sidste par år, men takket være et samarbejde med miljønetavisen OrganicToday.dk er den nu kommet på skinner igen.

– Vi lever i en verden hvor det er breaking news at en sindsforvirret ung mand kaprer et tog i Tyskland og ikke breaking news når verdens første solcelledrevne fly lander efter at have fløjet rundt om jorden. Det er denne tendens til konstant at fokusere på det destruktive som hjemmesiden er et opgør med, siger Knud Anker Iversen fra centret.

Man kan gratis abonnere på de positive nyheder. I starten får man kun nyhederne tilsendt en gang om ugen. Ønsker man at abonnere skriver man til blog@mec-ht.dk.

Foto: AMR ABDALLAH DALSH, REUTERS
Foto: AMR ABDALLAH DALSH, REUTERS