Ny formand for DN i Høje-Taastrup

Så har lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening fået ny formand. Det skete på foreningens generalforsamling den 15. december, idet den gamle formand Carsten Vestergaard trådte fra og blev afløst af næstformanden Irene Jepsen.Irene Jepsen er 63 år og har været aktiv i foreningens bestyrelse i seks år heraf de fire som næstformand. Hun arbejder på deltid som sekretær i Dansk Oftalmologisk Selskab (øjensygdomme). Hun har gennem årene vist sig som en solid og samvittighedsfuld naturforkæmper. Der var da heller ikke på generalforsamlingen nogen tvivl om at hun var den rigtige afløser.

Generalforsamlingen tog samtidig afsked med Carsten Vestergaard, der i over 30 år har været aktiv i DN, og har i den sammenhæng været med til at sætte sine spor. Bl.a. blev nævnt at han var initiativtager til Danmarks (verdens) første kogræsserlaug på Præstegårdsengen i Sengeløse, stiftelsen af Miljø- og EnergiCentret og så var han en aktiv frontkæmper for fredsskoven ved Mølleholmen.

Udover Irene Jespen består bestyrelsen af Peter Saadbye (næstformand), Bodil Josephsen, Martine Lynderup, Ole Helding, Knud Anker iversen og Henning Kirkebjerg.  Carsten Vestergaard er tilknyttet som ad hoc hjælpere.

Der vil være nok at se til for den nye bestyrelse i foreningen som oplever markant stor stigning i medlemstallet. Således kunne Nick Leysac, der var med fra foreningens sekretariat, at der alene i 2016 er kommet 5000 nye medlemmer.

irene-jepsen-2