Informationsmøde om Økologisk Jordbrugsfond

Tirsdag den 9. maj kl. 19 er der i Kulturcentret et informationsmøde om Jordbrugsfonden.

Jordbrugsfonden, der er etableret af Danmarks Naturfredningsforening (DN), Merkurbank og Økologisk Landsforening, har til formål at  opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt, for efterfølgende at forpagte dem ud til f. eks. unge landmænd, der vil drive dem videre som økologiske bedrifter.

I dag har unge landmænd ikke penge til at overtage de store, gældstyngede bedrifter og dermed sikre generationsskiftet efter landmænd, der er på vej ud af erhvervet. Med de priser på landbrugsbedrifter og de lånevilkår, der gælder i dag, kan ingen starte for sig selv.

Udover et basisbidrag fra DN på 400.000 kr skal opkøbene gennemføres ved at almindelige borgere køber andele i fonden.

Det vil være landbrugsfaglig medarbejder Rikke Lundsgaard fra DNs hovedkontor der kommer og orienterer om det spændende initiativ. Hun vil ved samme lejlighed også orientere om COOPs crowdfundraisings-initiativ, og om hvordan de to initiativer understøtter og supplerer hinanden.

Arrangementet gennemføres af lokalafdelingen af DN i samarbejde med MEC og der er gratis adgang.

Der er en lokal krølle på arrangementet idet der en mindre landbrugsbedrift på 6 ha som vi er nogen der ønsker skal overtages af en landmand der er indstillet på at indgå i et samarbejde med lokalsamfundet.

Andelsbrug

En tanke om “Informationsmøde om Økologisk Jordbrugsfond

Der er lukket for kommentarer.