DE KAN ”VÆKKE” BATTERIET I BOREMASKINEN

Hvem kender ikke situationen med en ledningsfri boremaskine hvor batteriet ikke længere vil lade op. Boremaskinen er god nok, men batteriet holder ikke mere – og så må det hele kasseres.

– Nu har vi i Miljø- og EnergiCentret fået mulighed for at ”vække” et slumrende batteri, fortæller Knud Anker iversen fra centret. ”Bakkeri-vækningen” sker i kraft af et godt samarbejde vi har fået med Affaldplus i Næstved. Her har de fået lurret af hvordan man får aktiveret cellerne i batteriet, så det kan arbejde videre.

De tør ikke garantere at det holder lige så længe som oprindeligt, men der skulle være begrundet håb om at boremaskinen eller andet batteridrevet værktøj vil kunne bruges 1-2 år længere.

Det er ikke alle håndholdte værktøj det vil kunne betale sig at ”vække” batteriet i. Udgangspunktet er at det drejer sig om kvalitetsværktøj.

En batterivækning vil koste 160 kr. Der vil være 1 års garanti på at det holder.

 

På billedet er Rasmus Andersen fra Affaldplus i gang med at “vække” et batteri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *