Ingen skidt på villavejene

Den 19. juli gik 10 friske folk til den med at samle skrald. De otte med udgangspunkt i Circle K tanken på Taastrup Hovedgade og de to fra REMA 1000 i Fløng. 10 sække skidt og en halv sæk med dåser blev udbyttet. 

Der var faktisk flere områder hvor der næsten ikke var affald, men Ren By folkene har efterhånden spottet, hvor der er mest at komme efter – nemlig i forbindelse med til og frakørsel ved motorveje og omkring stationer. Derimod var der næsten ikke noget på villavejene og – modsat sidste år – var der kun meget begrænset at finde bag selve servicestationen.

Affaldet blev efterfølgende afhentet af samarbejdspartneren, driftbyen i Høje-Taastrup.

Ren By aktionerne har til formål at få fokus rettet på affaldet i naturen og være med til at holde byen lidt renere.

Næste aktion er tirsdag den 15. august kl. 17-18.30 med mødested ved rastepladsen på Roskildevej (mellem Hveen Boulevard rundkørslen og Gregersensvej). Denne aktion slutter med grill på Lionsgården ved Lervangen. Ønsker man at deltage skal man skrive til mec@mec-ht.dk.

Her ses fra venstre Lene Bergqvist, Tina Hansen, Knud Anker Iversen, Ole Pedersen, Christina Huus, Dory Madsen og Uffe Meyer.  Anni Nielsen var gået.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *