To medarbejdere på rollator

Det er ikke alle arbejdspladser der kan prale af at have to medarbejdere, som har rollatoren som deres vigtigste transportmiddel. Det praler de af i Miljø- og EnergiCentret i deres seneste blad.

Det drejer sig om pensionisterne Aage Andersen og Solveig Hansen.

Solveig, der er 79 år, har været igennem forskellige behandlingsløb´og har fået svækket bentøjet og balancen. Hun har været frivillig medarbejder i MEC siden 1995. Det sidste års tid har hun benyttet rollatoren for at komme frem og tilbage.

Aage der har rundet de 80 år er ny i rollatorgenerationen. Han har været igennem en behandling mod mavesår og kredsløbsproblemer. Han har været tilknyttet MEC siden 2001.

– Der er således tale om to skattede medarbejdere, som vi ikke bare giver slip på, men havde det ikke været for rollatoren, så havde verden set anderledes ud, slår stedets daglige leder Knud Anker Iversen fast i bladet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *