Kompostnyt 2-2017

læs nærmere om diverse kompostrelaterede emner: 

Pas godt på kaffegrumsen

Naturplanteskolen – et aktivt og inspirerende sted

Skal du være biavler

Rotter i komposten?

Vi skal undgå metangas fra komposten

Dræbersnegle i komposten

Kalk i haven

Kompostorm og regnorm – er det ikke det samme?

Giftfri have

Komposten ud – hvornår ?

Æblemost er bedre end rådne æbler

Foderliste til komposten

Kompostorme

Reservedele til komposten

Ikke kompost det hele

Natur- og Haverelaterede lokale foreninger

Hyppigst forekommende spørgsmål

Bruges komposten ikke mere ?

 

 Pas godt på kaffegrumsen

Her er fem måder man kan nyttiggøre kaffegrums:

  1. Kaffegrums er genialt som del af kompostbunken, fordi det sørger for, at forrådnelsen sker hurtigere, og din kompost bliver bedre. Men lad ikke andelen af kaffegrums i komposten være højere end 25 procent, for så kan syren i kaffen blive et problem.
  2. Kaffegrums indeholder kvælstof, som gavner planter. Strø grumset rundt om dine haveplanter, inden du vander eller lige inden regnen. Dermed siver de effektive stoffer hurtigere ned i jorden.
  3. Bland grumset med træflis eller savsmuld og lav dermed din egen muld. Blandingen holder på fugt.
  4. Lav tør gødning/muld ved at tørre kaffegrumset på aviser og opbevare det i en pose. Den tørrede gødning kan bruges efter tre uger.
  5. Nogle haveeksperter mener, at duften af kaffe holder insekter og andre skadedyr som dræbersneglen væk fra planter. Strø grumset rundt om planterne, og se om det virker – det vil altid gavne uanset hvad. Kaffe er også kendt for at holde svamp væk fra planter.

Kilde: Idenyt

 

Naturplanteskolen – et aktivt og inspirerende sted

Naturplanteskolen, der ligger på Stærkendevej 177 ved Reerslev, har høstfest den 1. oktober og ellers en række andre aktiviteter der henvender sig til haveejere. Læs mere her.

Skal du være biavler?

Bilauget i Høje-Taastrup og omegn kan i år fejre 15 års fødselsdag. De startede i 2002 med 19 medlemmer. Idag er de 43 medlemmer. Der er stadig plads til flere.

Alle kan blive lokal biavler. Det kræver kun at man skal gennemgå et kursus en række aftner hen over året.

Ønsker du at komme på liste over interesserede andelsbiavlere skal du kontakte formanden Henrik Ruø Jensen via mail henrik-lis@webspeed.dk  eller Svend Grønlund på svend@groenlund.dk .

Læs mere på www.bilaug.dk 

Rotter i komposten?

Vi har været ude for et tilfælde hvor rotter – gennem plastbunden – havde gnavet sig adgang til kompostbeholderen. Der var tale om en af de nye og billigere modeller. Her tilbyder vi at skifte bunden og foreslår så at borgeren – hvis hun har mod på at fortsætte – kan få en ny bund. Her anbefaler vi at man anskaffer trådnet og fæstner det, når komposten igen etableres.

Vi har endnu ikke været ude for at der er kommet rotter i den oprindelige Humus-beholder – som de fleste har. Her er der trådnet i bunden.

Vi skal undgå metangas fra komposten

Det er bedre at kompostere sit køkkenaffald end det er at brænde det. Ja, men det er det kun hvis vi passer på at komposten ikke står og forrådner, for så danner den metangas eller lattergas. Methan (CH4) og lattergas (N20) dannes af bakterier, der lever af organisk materiale, hvor der er mangel på ilt f.eks. i kompost, som er meget våd og sur. De er begge meget aggressive drivhusgasser; methan således 25 gange, og lattergas 298 gange kraftigere end CO2.

Hvordan undgår vi det?

Det gør vi ved at sikre at komposten ikke synker sammen og bliver meget våd. Det skal altså have luft. Det sikres bedst ved at blande det massive køkkenaffald med mere løse ting fra haven såsom kviste, grene og blade.

Det er også en god ide at bruge beluftningsstof eller en greb og så lufte komposten en gang imellem.

Dræbersnegle – klip dem

Der findes mange snedige forslag til at komme dræbersnegle til livs. Et enkelt, men meget effektiv middel er at have en solid saks, der er øremærket dræbersnegle. Gå i haven morgen og aften bevæbnet med saks og klip dem midt over. Som sæsonen skrider frem forsvinder de.

Allerede dagen efter skal man lede godt for at finde liget. Da de mest består af væske skrumper de meget og er nærmest væk efter et døgn. I øvrigt hjælper de endnu levende dræbersnegle med, idet de spiser deres døde artsfæller.

Man kan lave en sport ud af det. Hvad var dagens ”dræbersnegletal” – og således registrere hvordan tallet falder.

Dræbersnegle i komposten

Komposten kan være et ideelt sted hvor iberiske skovsnegle (dræbersnegle) kan yngle og overleve vinteren.

Hvis der er en tendens til det vil den bedste måde man kan undgå det på at lade komposten udelukkende indeholde det organiske køkkenaffald, og ikke (eller meget begrænset) iblande grønt fra haven. Det er typisk gennem havemateriale dræbersneglen og dens yngel kommer i komposten.

Når man går rundt med saksen og klipper dræbersnegle over er det godt at lade “dræberruten” gå omkring kompoistbeholderen. Her sidder de typisk på låget eller på siden.

Kalk i haven

Når man omstikker komposten, kan man med fordel tilsætte 1 håndfuld kalk og 2 håndfulde organisk gødning. Det fremmer – ligesom kompostorme – nedbrydningen af komposten.

Kalk kan med fordel også bruges i resten af haven (jfr. Havenyt.dk):

”Helt overordnet kan man slå fast, at kalkning kan ske når som helst, der er behov for det. Kalken har samme virkning på jordens surhedsgrad uanset årstid, for her drejer det sig om rent kemiske reaktioner og ikke om temperaturafhængige, biologiske processer.

Når det er sagt, må det også nævnes, at virkningen lader vente på sig, for det tager en del tid, før kalken er opløst og flyttet ned i jorden. Derfor anbefaler man, at kalkning bør ske om vinteren (hvor jorden jo ofte er hvid af andre grunde), gerne i januar eller februar.

Hvad du måske har hørt noget om, er den virkning, som kalkning har på fosfaternes tilgængelighed. Også derfor er der god mening i at kalke et par måneder, før end man vil gøde med fosforholdig gødning.”

Kompostorm og regnorm – er det ikke det samme?

Nej. Kompostorm er, som navnet siger, bedst til at trives i en kompostbeholder, hvor de meget hurtigt opformerer sig, og de omsætter dermed hurtigt store mængder kompost. De er rødlige og mindre end de almindelige regnorme.

Regnorme lever derimod nede i jorden og er en vigtig del af det, man kalder den levende jord. De deltager i omsætningen af dødt plantemateriale og lufter jorden med sine mange og for stor regnorms vedkommende også dybe gangsystemer. Regnormene formerer sig ikke så hurtigt, men jo mere dødt plantemateriale (mad til regnormene), du tilfører, jo flere regnorme får du. Og dermed også en meget bedre jord.

Giftfri have

Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi kører en kampagne for at vi ikke skal bruge gift i haven af hensyn til havens og naturens økosystem og for at skåne grundvandet.

Man kan tilmelde sin have som giftfri på www.giftfri-have.dk. Tilmelder man sig hurtigt deltager man i konkurrencen om f.eks. fuglekasser og havebøger.

 

Komposten ud – hvornår?

Når man udbringer kompost om efteråret, er der stor risiko for, at næringsstofferne udvaskes af regnen i løbet af vinteren. Helt omsat kompost bør kun udbringes om foråret, mens kun halvt omsat kompost kan lægges ud som en del af vinterdækket i efteråret.

Se også: http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/kompostfremstilling/844.html

Æblemost er bedre end rådne æbler

Det er fortsat muligt at reservere en mostpresse i Miljø- og EnergiCentret. Det koster 75 kr pr. døgn. 200 kr i depositum. man kan reservere den ved at ringe på 43 30 42 00 og spørge efter Heidi. Ønsker man at leje et presse-net der sier saften koster det 20 kr ekstra.

Læs mere om mostpresseri og mosteri her http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/hoest_og_opbevaring/425.html

Foderliste til komposten

Fra køkkenet:

– levninger fra maden

– kartoffel– og gulerodsskræller, salatblade

– frugtrester (dog kun begrænsede antal sprøjtede citrusskaller)

– kage– og brødrester (men ikke for store stykker og for meget på en gang)

– teblade– og kaffegrums

– små papirrester fra køkkenruller, papirservietter o.l.

– afskårne blomster og kasserede stueplanter med klump (findel dog klumpen)

– ægge– og nøddeskaller, korkpropper, ispinde o.l.

Frarådes:

Kødaffald, da det kan give anledning til lugtgener.

Fra haven:

Alt vegetabilsk affald fra haven (findel dog grenene)

græsafklip i mindre, opblandede mængder

Frarådes:

Syge planter (da sygdommen kan opformeres i komposten).

Ukrudtsfrø (hvis du alligevel har ukrudtsfrø i komposten, så lad være med at rode rundt. De dør forholdsvis hurtigt, hvis de ikke får lys).

Kompostorme

Synes du at komposteringen foregår for langsomt kan kompostorme være fremmende for processen. I Miljø- og EnergiCentret, Høje Taastrup Boulevard 54 vil man kunne købe en portion kompostorme for 30 kr. Når det for alvor bliver koldt tilrådes det dog at holde igen. Vent så med at tilsætte kompostormene til foråret.

Reservedele til komposten

Fluenet kr. 30

Sold 150 kr (skal bestilles)

Kompostbeholderside med låg kr. 175

Beluftningsstok kr. 100

Kompostlåg   kr. 50

Skydelåg i siden kr. 60

Spand til organisk affald     kr. 50

Ikke kompost det hele

Mosegrisefælde (depositum 100) kr. 0

Fuglekasser  (mejser og stære) kr. 75

Foderbrætter med fod kr. 250

Foderbrætter uden fod kr. 150

Haveaffaldssække  kr. 5/stk.

Ekstra affaldssække kr. 25

Natur- og haverelaterede lokale foreninger

Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. Lokalformand Carsten Vestergaard tlf. 26 79 80 85.

Naturplanteskolen. www.naturplanteskolen.dk. Formand: Lisbeth Dahlmann mail lisserlisser.dahlmann@gmail.com tlf. 51 92 08 42

Bilauget. www.bilaug.dk. Formand Henrik Ruø Jensen henrik-lis@webspeed.dk

Kogræsserforeninger. Sengeløse naturpleje og kogræsserlaug.  Niels Larsen tlf. 43 99 66 08.              St. Vejle å Kogræsserlaug. Kontakt Bodil Jørgensen tlf.  4364 1326. Læs også www.kograes.dk.

Permahaven, Tingstedvej 41 i Reerslev.  42929405 http://permahaven.dk/

Facebook: Mere liv i haven netværk – vestegnen (lukket gruppe – alle haveelskere kan søge om optagelse)

Hyppigst forekommende spørgsmål

Vi får i MEC forskellige spørgsmål der vedrører komposten. Dem har vi lagt på vores hjemmeside sammen med svarene.

Læs her: http://mec-ht.dk/?cat=20

Bruges komposten ikke mere ?

Hvis du har en kompostbeholder som du ikke længere benytter så  er der to muligheder:

1) Bed om hjælp og så kommer komposthjælpen cyklende og søger at hjælpe

2) Kast håndklædet i ringen og opgiv.

Uanset det er det ene eller det andet så kontakt Miljø- og EnergiCentret på tlf. 43 30 42 00 eller på mail kompost@mec-ht.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *