BIERNE, BLOMSTERNE OG HONNINGEN

Bilauget i Høje-Taastrup kan dette efterår fejre 15 års fødselsdag. Det startede med 19 mennesker, hvor ingen havde erfaringer med bier, men alle var båret af nysgerrighed og vilje til at komme i gang med bierne, blomsterne og honningen. De hoppede til fordi en irakisk flygtning, der havde erfaring fra hjemlandet, tilbød sin hjælp med at lære fra sig og fordi Danmarks Biavlerforening var indstillet på at hjælpe med materiel – selvom ingen var medlemmer.

Initiativet var båret af lyst til at få flere bier i naturen og så ellers at høste honningen. Pionerånden og viljen til at hjælpe hinanden var afsættet for foreningen, der i dag har 43 medlemmer. I dag er medlemsskabet i Danmarks Biavlerforening en selvfølge. Initiativet ville ikke have levet videre, hvis ikke Danmarks Biavlerforening havde udvist lydhørhed og vilje til at være fleksibel.

I dag er det ikke kun i Høje-Taastrup at interessen for biavl er vendt og antallet af biavlere er øget . Der er i dag registreret ca. 5000 hobbybiavlere.  Der er i dag højst 500 mennesker der helt eller delvist lever af at producere honning og dronninger i Danmark. Langt hovedparten er – som i Høje-Taastrup – hobbybiavlere.

Ikke desto mindre er det altafgørende for bestøvningen af vores gartneri og landbrugsprodukter at vi har de mange bier til at sørge for bestøvningen. Bier er ikke de eneste der bestøver, men de vigtigste blandt bestøvere og tegner sig for ca. 80% af al den bestøvning der foregår. EU-kommisionen skønner at alene biernes bestøvning har en værdi på 1.8 – 3 mia. kr i Danmark.

Der er således al mulig grund til at sende taknemmelige hilsner til den stigende mængde af hobbybiavlere – typisk pensionister – der er rundt omkring i landet sørger for at der kommer bistader op. Lykkeligvis er der kommet flere og flere biavlere. Siden 2010 har de i Danmarks Biavlerforening fået 1500 nye medlemmer.

Det kan imidlertid være utaknemligt at være biavler, da der ikke sjældent optræder sygdom blandt bierne og en dronning dør uden man kan påvise årsagen. Det er ingen hemmelighed at når marker og haver giftsprøjtes virker det negativt ind i bifamilierne, der mister resistens og nemmere pådrager sig sygdomme.

Også ude i den store verden er der fokus på bierne. Den verdensomspændende aktivistorganisation AVAAZ har samlet næste 4.5 mio. underskrifter og har påvirket EU-kommisionen til at foreslå forbud mod brugen af ​​neonicotinoide pesticider, som er mistænkt for at forårsage akut bidød. Forslaget om forbudet kommer til afstemning i løbet af november. Der er dog også andre gifte i brug i landbruget som også er under mistanke, og noget kunne tyde på at der stadig er sprøjtegifte der virke uheldigt ind på bierne. En meta-analyse af 800 videnskabelige studier viser, at de mest udbredte typer af sprøjtegifte på verdensplan er til skade for en lang række organismer i økosystemet herunder bierne. Problemet med giften eller plantebeskyttelsesmidlerne i landbruget eksisterer altså stadig selvom EU-kommisionen i et vidst omfang har grebet ind. Det konventionelle landbrug er i et dilemma. De har brug for den bestøvning som bierne kan levere, men de har også brug for giften.De store kemikoncerner har ikke i samme grad dilemma. De er i fuld sving med at sagsøge EU-kommisionen for at sikre retten til fortsat at kunne producere de indbringende plantebeskyttelsesmidler med påstand om at det ikke har den beskrevne ”bieffekt”. Altimens de store kæmper, så arbejder pensionister og andet godtfolk for at der stadig flere steder er bier og blomster – og honning der kan høstes.

Bragt i Sjællandske Medier13. oktober 2017

Foto fra “Den store danske”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *