Flittige Fløng cyklistbørn

”Det har været den bedste dag i mit liv”. Sådan sagde en af eleverne fra Fløng Skole. Dette skete i forbindelse med at han og 21 andre elever fra 2b onsdag fik overrakt præmier, fordi de havde været de flittigst cyklende i Alle Børn Cykler konkurrencen.

Det var borgmester Michael Ziegler der overrakte cyklistforbundets vandrepokal og 1000 kr fra Vestegnens Trafiksikkerhedsråd. Inden da havde han overhørt børnene som skulle fortælle om hvorfor de er godt at cykle. ”Man får god motion”, ”Det er sjovt”, ”man kan lære noget om trafikken”. Efter at have fisket efter svaret var der også en elev der kunne se at man blev mere frisk i hovedet og bedre kunne lære.

Derimod var der ingen, der havde styr på, at hvis forældrene kørte dem, så ville den megen bilkørsel have uheldige konsekvenser for miljøet og drivhuseffekten. Det er nok lige tidligt nok at snakke om, som borgmesteren rigtigt konkluderede.

Borgmesteren kunne fortælle at eleverne fra Fløng var de bedste ud af 72 klasser med i alt 1597 elever.

Med ved arrangementet var også den lokale cyklistformand Christina Gylling Saadbye som påskønnede deres cykelihærdighed. Hun havde bemærket at eleverne ikke bare havde cyklet med cykelhjelm hver dag, men nogen af dem havde også cyklet i weekenden.

Det er 11. gang borgmesteren uddeler vandrepokalen som oprindeligt var startet af Miljø- og Energicentret, men som nu er overtaget af Cyklistforbundet.

Borgmesteren bad børnene forklare hvorfor det var god at cykle.
Christina Saadbye uddelte medaljer fra Cyklistforbundet til alle børnene.
Her har vi hele vinderholdet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *