Årets sidste vegetaraften

Så er årets sidste vegetaraften afviklet og det var da noget af en succes. Aldrig har der været så mange – 32 – og sjældent har maden været så god. Svampesteg med aubergine, kikærter og valnødder med såvel brune som hvide kartofler og en fantastisk fin salat. 

Ris a la mande med mandelgave sponsoreret af Taastrup Helsekost .  Det hele startede med en julesang (Julen har bragt velsignet bud) og sluttede med varm kaffe.

Undervejs præsenterede Tina Faber sig. Det er hende der nu er daglig leder i MEC og derfor vil det i stigende grad være hende der er forbindelseslinien mellem MEC og Vegetaraftnerne, idet det er MEC, der sælger billetter og laver for- og efteromtale.

Iøvrigt blev det (uimodsat) foreslået at maden fremover udelukkende vil være baseret på veganske råvarer og således helt uden mælk, ost og æg.

Der er ikke vegetaraften i december. Næste gang vil være onsdag den 31. januar kl. 18.00. Mn kan tilmelde sig ved at skrive til kai@mec-ht.dk.

Billederne fra aftenen er taget af Niels Mikkelsen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *