FRA OPLØSNING TIL OPLYSNING

Vi kan have en fornemmelse af at vores samfund er på vej i en opløsning. Der er ingen samlende autoritet i vores samfund mere. Vi får fornemmelse af at det mere handler om at blive ved magten, end det er at give samfundsudviklingen en retning. Hverdagslivet for landets borgere trækker også i forskellige retninger og uligheden øges. Der er ikke noget vi sammen kæmper for. Der er ingen gejst. Vi kan få en oplevelse af at moralen skrider – at alt kan være ligegyldigt.

Vi skal ikke hænge med hovedet og være opgivende. Vi skal ”se frem”. Vi er på vej fra opløsning til oplysning. Sådan siger Tor Nørretranders i en ny bog hvor han laver paralleller til den tid der gik forud for den sidste oplysningstid vi havde i Danmark. Tiden med etableringen af højskoler, andelsvirksomheder, folkeskoler, masser af litterær og kunstnerisk nybrud – nemlig i 1800-tallet. Perioden der fulgte efter statsbankerotten i 1813.

Vi har potentiale til igen at etablere en ny oplysningstid. Vi har en stolt historie. Vi har et af verdens mest tillidsbaserede samfund. Vi er grundliggende et oplyst samfund.

Han har i denne forbindelse allieret sig med en tysk filosof Immanuel Kant (1724-1804), der bl.a. er kendt for sit forsøg på at opstille en almengyldig etisk regel på baggrund af fornuften. Bl.a. siger Kant ”Jeg handler sådan at hvis alle handlede ligesom mig, så var det bedre for mig.” Altså jeg smider papiret i skraldespanden. Jeg lader være med at lyve. Jeg snyder ikke i skat.

Nørretranders tillægger – som Kant – det enkelte menneskes handlinger en overordentlig stor betydning. Mennesket kan – modsat dyrene – løfte sig op over instinkterne og se tingene i en større helhed. F.eks.  sygeplejersken, der dagligt møder smerte og triste skæbner, som vælger at hæve sig op over hverdagen, og  i stedet så udviser empati og lederskab, og påvirker positivt tilbage.

Når vi går fra opløsning til oplysning skal vi tage udgangspunkt i de menneskelige potentialer vi har i os og hvor vi – overvældet af det uoverskuelige – vælger at sætte en anden standard.

Internettet kan være en afgørende hjælp i en ny oplysningstid – ligesom det kan slamme til med had og løgnehistorier. Den nye oplysningstid skal være oprørsk og demokratisk. Ikke noget med en enkelt lampe der lyser for alle, men de mange små lamper, der sikrer at der er lys ude i krogene. Der er meget vi kan – med den nye tids medier – oplyse og inspirere med. At lade ord på skærmen udfolde sig som handlinger der hvor vi er – hjælpe mennesker der er kommet i klemme, producere grøntsager selv, plante træer, rydde op osv.

Det er det enkelte menneskes vilje til at mærke efter og gøre det, der er rigtigt, der er grundlaget for den nye oplysningstid, men det er fællesskaberne der er afledt, som for alvor viser om vi er gået i gang med den nye oplysningstid. Det er – som i den tidligere oplysningstid – det lokale samfund der er afsættet for den nye tids institutioner – fællesskaber omkring hjælp til sundhed. Fællesskaber omkring at hjælpe nye borgere ind i samfundet. Fællesskaber omkring den lokale fødevareproduktion. Fællesskaber omkring den nye tids vedvarende energiproduktion osv.

Menneskene har potentialerne når bare vi tør stå ved os selv. Tiden er til nytænkning i takt med at opløsningstendensen bider os i haserne. Teknologien er i høj grad klar til at inspirere. Men tør vi være med til at give vores samfund er ny retning baseret på en ny oplysningstid hvor autoriteten kommer fra neden?

Inspiration: ”Se frem” Tor Nørretranders (Peoples Press)

Bragt i Sjællandske Medier den 30. december 2017