Så plantes der frugttræer igen

Så er frosten definitivt gået af jorden og de frugttræer, der måtte vente med at blive plantet er nu i gang med at få nye omgivelser. Det sker som led i Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokale kampagne for at få flere frugttræer i det offentlige rum. Tirsdag var en flok elever fra Selsmoseskolen i gang med at plante nøddetræer i Taastrupgaards grønne hjørne. Onsdag hjalp et par af Sejlbjerg Moses venner med at få plantet et par blommetræer ved mosehytten og torsdag blev der plantet æbletræer på det offentlige område ved Lavendelvej ved Høje Taastrup landsby.

Inden frosten stoppede planteaktiviteten er der plantet frugttræer 8 forskellige steder i kommunen – ved skoler, samlede bebyggelser og offentlige arealer.

Det er DNs Grønt Guld ordning der med hjælp fra Veluxfonden finansierer de mange frugttræer som alle leveres af den lokale naturplanteskole. Ud over at give mulighed for at høste lokal frugt understøtter plantningen også ønsket om at få flere CO2-bindende træer plantet i klimakommunen.

Nedenfor billeder fra henholdsvis plantningen ved  Selsomseskolen, Sejlbjerg Mose og ved Lavendelvej (de sidste tre)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *