FOSFORMANGEL – VI KAN GØRE NOGET 

Først den dårlige nyhed: Fosfor er et begrænset grundstof, som er helt vitalt for vores fødevareproduktion. Har vi ikke noget fosfor så kan vi heller ikke producere mad. Den fosfor vi importerer henter vi fra Rusland, som vi jo ikke er vilde med at være afhængig af – og de har hævet prisen betragtelig. Vi kan også købe fosfor fra den største producent af fosfor nemlig Marokko, der – i kraft af deres besættelse af Vestsahara – hr ca. 70% af al jordens kendte fosforreserver. Det gør vi dog ikke, da det indeholder det cadmium, der er giftigt og gør skade på lever og nyrer og er mistænkt for kræft. Udover NPK-gødningen tilføres også fosfor via fodermidler som soja. Dette medfører at områder – specielt i Jylland – med stort dyrehold har overskud af fosfor i jorden, mens vi på Sjælland er i underskud – og vi kan ikke umiddelbart overføre overskudsfosfor fra vest til øst.   Så den gode nyhed: Vi kan gøre noget ved det. Vi der bor i byerne har dagligt kontakt til den begrænsede fosfor. Det eneste vi skal gøre er at få den tilbage til landbruget. Det kan vi gøre ved at sikre at der i alle kommuner er affaldssortering der sikrer frasortering af al organisk affald – og sikrer at dette på biogasanlæg oparbejdes til biogas – og fosfor-indholdelig gødning. Har man egen have hvor man dyrker grøntsager kan køkkenaffaldet incl. fosforen nyttiggøres her via kompostering. Det fordrer dog at der kommer flere biogasanlæg i Danmark, og at de ikke – som led i et energiforlig – drosles ned fordi energiforligsparterne udelukkende har fokus på den billigste energi. Det er altså afgørende at politikerne ikke kun tænker i vind og sol, når de skal skaffe økonomi til den fremtidige energiproduktion. De er nød til at sikre en god økonomi til biogasanlæg hvor landmændenes organiske affald kan blandes med byboernes ditto.  Det er dog ikke kun via vores organiske køkkenaffald vi kan hjælpe med at sikre fosforen i kredsløbet. Gennem vores toilet sender vi også fosfor ud af kredsløbet når vi sender det til spildevandsrensning. Som det er i dag kommer den fosforholdinge slam ikke ud på markerne hos de økologiske landmænd, der jo ikke gør brug af kunstgødningen. De er bange for medicinrester, tungmetaller, sygdomsbakterier o.l. og har hidtil afholdt sig fra at gøre brug af denne nyttige, fosforholdige gødning. I øvrigt forbyder lovgivningen det også. Der er dog mere tale om overdrivelser og fordomme fastslår Jakob Magid, der er forsker på Plante- og Miljøvidenskab på Københavns universitet.  Deres planteforsøg hvor de har overdoseret planter med slam fra rensningsanlæg viser at indholdet af tungmetaller er langt, langt under grænseværdierne. Der vil altså komme et stigende pres på for at få nyttiggjort denne nyttige, fosforholdige biogødning som holdes tilbage på et ikke videnskabeligt grundlag.  Danmark kan – også når det gælder om at få fosfor tilbage i kredsløbet – være et foregangsland, der tjener til inspiration for de stadig flere lande der bliver opmærksom på hvilken alvorlig fødevaresituation vi kan komme i, hvis vi ikke sikrer at fosforen kommer tilbage i kredsløbet. Et forhold hvor vi helt almindelige borgere og forbrugere kan spille en ikke uvæsentlig rolle.

Bragt i Sjællandske Medier 2018-05-11

En tanke om “FOSFORMANGEL – VI KAN GØRE NOGET 

  1. Tak for en god artikel
    Det er meget vigtigt at vi får oprettet kredsløb af stoffer som fosfor samt mange andre gen-anvendelige stoffer.
    Ja, Danmark boer gaa foran og vise at det kan lade sig goere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *