MILJØETS OG BÆREDYGTIGHEDENS PRISFEST

Der er meget fokus på de priser, som uddeles for kulturel indsats – senest filmfestival i Cannes. Der kunne også nævnes Oscar og Golden Globe. Herhjemme har vi også flere kulturpriser som Robert-pris, Bodil-pris, Danish Music Awards. Blot for at nævne enkelte.

Mindre kendt er priserne for den sociale og miljømæssige indsats. F.eks. er det gået meget stille af sig at der her i foråret, i Sussex i England, blev uddelt Lush Spring prisen. Ikke desto mindre er Lush Spring Prisen  – for den sociale/økologiske bæredygtighed – hvad Cannes-prisen er for filmindustrien. Den blev etableret i 2016 og blev uddelt her i april for anden gang med en samlet præmiepulje på 2 mio. kr.

Prisen er finansieret af kosmetikvirksomheden Lush, der har specialiseret sig i at fremstille essentielle olier, har valgt at bruge en del af overskuddet på at påskønne den sociale og miljømæssige bæredygtighed.

Et helt særligt fokus er regenerering. Hermed sigtes til praksis, der tager en holistisk tilgang til løsning af miljømæssige, sociale og økonomiske problemer; sigter mod at genoprette helbred, helhed og modstandsdygtighed.

For at komme i betragtning til prisen skal initiativet ”hjælpe til med at genoprette de naturlige systemer lokalt. Det skal opmuntre alle involveredes velbefindende, styrke fællesskabet og de netværk, de er forbundet med.”

Endelig skal projekterne dele deres erfaringer, så andre kan blive inspireret af deres arbejde.

På trods af disse skrappe, men klare krav, er der kommet langt over 100 kvalificerede nomineringer til prisen. Ikke færre end 53 initiativer har fået særlig og anerkendende omtale. 11 initiativer fra 10 forskellige lande har delt prispuljen på de 2 mio. kroner.

Det er en dommerkomite på 12 mennesker, der kommer fra et bredt spektrum af bevægelser med økologisk og social bæredygtighed, der har skullet vælge ud. Desværre er der ikke valgt initiativer fra Danmark. Derimod fra en række lande vi ellers ikke forbinder med store internationale priser.  F.eks. indfødte fra den brasilianske regnskov, der arbejder med at genoprette regnskoven i et område hvor et mineselskab har fældet en stor del af træerne. En anden vinder kaldes ”ørkenens juvel” og som er et initiativ med 100.000 mennesker, der i de sidste 43 år har været tvunget til at bo i fem “midlertidige” lejre i Sahara-ørkenen. De har formået at genopdyrke ørkenen, gennemført uddannelse i integreret design, sikret genanvendelse af affaldet og etableret en række virksomheder.  Også Grækenland var repræsenteret ved prisfesten. Det var de med Agroecopolis, der er den første af en lang række græske græsrodsorganisationer, der fokuserer på økologisk fødevareselvforsyning. De spiller en central rolle i et netværk med lignende initiativer, men deltager også i forskningsprojekter med fokus på at styrke lokale landmænd med produktion af citrusfrugter og oliven.   Som et sidste eksempel skal nævnes Permakulturklubben for Malawis skoler. De uddanner lærere – primært i landdistrikterne – så de kan undervise eleverne i at dyrke grøntsager efter økologiske principper. Lush Spring prisen er ikke den eneste prisuddeling med fokus på miljø og social bæredygtighed. I USA har de f.eks. den alternative Nobelpris ”Goldman Environmental prize”. I Danmark delte tænketanken Sustainia i 2017 også priser ud til særligt perspektivrige grønne erhvervsinitiativer. I en tid hvor hele det politiske spektrum taler for miljømæssig omstilling kan spændende prismodtagere være kilde til inspiration og opmuntring. Måske kan den slags priser på et tidspunkt få samme status som de mange kulturpriser.  Kilde: http://springprize.org

Bragt i Sjællandske Medier 2018-05-23