Fejring af 25-års jubilæum for Miljø- og Energicentret

Endelig kom dagen hvor Miljø-og Energicentret i Høje Taastrup kunne fejre sit 25-års jubilæum. Mandag den 3. september markerede MEC dagen ved en udendørs reception med kaffe og dejlig lagkage. Dagen igennem havde man forberedt sig på at byde venner af huset, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere, politikere, frivillige og borgere velkommen. Solen skinnede fra en klar himmel da den nye Centerchef bød velkommen og snart bød dagen på taler fra bestyrelsesformand, Mads Peter Schreiber og Tina Faber. Knud Anker roste og hyldede stedets nytilkomne chef, så hun blev helt rørt.

MEC vil gerne takke alle som kiggede forbi og var med til at gøre denne eftermiddag ekstra festlig. Tusind tak for alle gaverne og tak fordi i stadig støtter op om os. Tak til Knud Anker for i sin tid at sætte MEC skibet i søen og vi håber at huset skal opleve mange fødselsdage endnu.

Dagen sluttede med at alle de fremmødte gæster fik en gave med på vejen, som tak for mange års støtte til Miljø- og Energicentret. Vi håber på solid støtte mange år endnu.

Tina Faber, Centerchef

Se venligst billeder fra dagen herunder.