Invitation til film- og debataften

Onsdag d. 3. oktober fra kl. 19.00-21.00 afholder Cyklistforbundet i København en film- og debataften i cyklens tegn. Det sker i biografen Gloria ved Rådhuspladsen, og vi vil gerne invitere dig med.

Vi starter med at vise den hollandske dokumentarfilm fra 2017 ”Why We Cycle”, som skildrer den hollandske cykelkultur og giver indblik i, hvad det gør for mennesker, byer og samfund, at vi bevæger os rundt blandt hinanden på cykel. Derefter er der åben debat om cykling og cyklisters forhold med teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen (Ø) og direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

Arrangementet er gratis og åbent for alle – medlemmer som ikke medlemmer – så tag meget gerne dine cyklende venner og familie under armen. Du tilmelder dig ved at skrive en mail til whywecycle@cyklistforbundet.dk

Program for aftenen

Kl. 19:00 Velkommen v/ formand for Cyklistforbundet i København, Erik Hjulmand

Kl. 19:05 Kort introduktion til filmen v/ direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam

Kl. 19:10 Dokumentarfilmen ”Why We Cycle” vises

Kl. 20:10 Interview med teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen (Ø) v/direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam

Kl. 20.20 Debat i salen om cykling og cyklisters forhold

Kl. 21:00 Tak for i aften

 

Vi slutter aftenen af i biografens foyer, hvor den hollandske ambassade byder på lidt at drikke.

 

Tid og sted

Onsdag d. 3 oktober kl. 19-21 i Gloria, Rådhuspladsen 59, 1550 København V.

 Vi håber at se mange af jer til en tankevækkende dokumentar og en spændende cykeldebat.

 

Med venlig hilsen

Erik Hjulmand

Formand for Cyklistforbundet i København

M +45 51 52 5631

Cyklistforbundet

Rømersgade 5-7

DK-1362 København K

T +45 33 32 31 21

post@cyklistforbundet.dk

www.cyklistforbundet.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *