De spildte ikke tiden og gik så til en fire dages uge

Hvordan kan det være at vi pukler os til sygdom og stress samtidig med at vi får flere og flere maskiner, der kan gøre arbejdet for os? Sådan kan man med en vis ret spørge, og sådan spørger da også Dennis Nørmark og Andres Fogh Jensen i bogen ”Pseudoarbejde”.


De giver også selv et bud på hvad der en del af forklaringen, nemlig at mennesker ansat på kontorerne, såvel de offentlige som de private, selv opfinder arbejde der er totalt overflødigt, men som ingen for alvor tør pille ved. Overflødige tests som ingen alligevel læser eller drager konsekvens af. Power point foredrag som blot er til for at dupere. Kontrol i en lind strøm af de, der faktisk laver noget borgernært. Udarbejdelse af omfattende rapport til direktion, som ingen læser. Stribevis af møder uden konklusion og effekt. Tusindvis af timer brugt på at tilrette firmaets logo. De nævner masser af eksempler på basis af en meget omfattende research.

F.eks. fortæller de om en medarbejder i et stort revisionsfirma der var færdigt med sit arbejde kl. 15 men som blev til kl. 20 fordi det var kulturen på arbejdspladsen at man arbejdede til langt ud på aftenen.

”Gå dog hjem, når der ikke er meget nyttigt arbejde du kan gøre”, er deres melding.

Der er også spildtid på byggepladser og i håndværksfag m.v. men det hænger sammen med dårlig tilrettelæggelse af arbejdet. Ikke at medarbejderne ”opfinder” opgaver, der skal berettige deres fortsatte eksistens.

Opfindelsen af overflødige arbejdsopgaver og mangel på overblik er et tabu. Ingen stiller sig offentligt frem for at fortælle, at de ikke ser nogen reelt formål med det arbejde, de gør. Men når de er stoppet eller hvis de kan være anonyme, så kommer der overraskende mange historier for dagen.

Det er dog ikke sort i sort det hele. Der findes virksomheder – såvel offentlige som private – der forsøger at imødegå bureaukrati og overflødigt arbejde. Et af dem er IIH-Nordic der er eksperter i data og digital forretning. Altså en virksomhed hvor medarbejderne stort set bruger al deres arbejdstid ved skærmen. De har indført en 4 dages uge hvor de altid har fri fredag, og oplever, at det giver højere tilfredshed, mindre sygefravær og stress og ikke mindst – at det har positiv effekt på omsætningen.  

Når de har kunnet gøre det hænger det sammen med en meget bevidst brug af tiden. Møder varer 20 minutter. Svar på mails er delvist automatiseret. Man orienteres kun om det der er relevant for en. Man går hjem, når der ikke er flere opgaver på dagen. Man har TILLID til medarbejderne.

Også i det offentlige er der eksempler på bevidst ændring i tilrettelæggelsen af arbejdet har positive effekter. Tænk på Bornholms kommune hvor fyrede de halvdelen af lederne –  uden nævneværdige skader.

Meget tyder på at den stigende mængde af pseudoarbejde, der er i vores samfund, netop hænger sammen med manglende tillid. Den tillidskultur vi gennem årene har brystet os af, er alvorligt truet. Rigtig mange jobs vil være truet, hvis vi dropper kontrolkulturen, og det ved ”Kontrollanterne”. Mest kendt er den megen kontrol på offentlige arbejdspladser – skoler, hospitaler, plejehjem, hjemmehjælp. Men også i en række private virksomheder (f.eks. store finansvirksomheder, konsulentvirksomheder og forsikringsselskaber) er der, dokumenterer forfatterne, en udbredt grad af mistro og kontrol.

Men hvad stiller vi op med de måske 100.000 mennesker, der bliver overflødige. Her kommer borgerløn ind fra højre. Når vi har råd til at lønne mennesker for at lave pseudoarbejde uden nogen form for værdiskabelse, så har vi vel også råd til som samfund at sikre at deres basale leveomkostninger dækkes.

Betragtninger som ikke bare skal afvises. Måske er tiden inde til at vi for alvor gør op med et næsten unævneligt tabu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *