Vegetarjulefrokost i Paraplyen

Onsdag den 28. november afholdt Paraplyen vegetarjulefrokost, og rigtig mange var mødt op for at smage på lækkerierne. Der var rødkålssalat med æbler, alm. og brunede kartofler, nøddepostej, brød, vegansk sauce og tranebær coulis. Til dessert blev der traditionen tro serveret vegansk ris a la mande, med kirsebær sauce samt dejlig drømmekage og chokoladekage. Der var også mandelgave til den heldige. Ingen gik sultne hjem. Vi startede aftenen med at synge et vers af en julesalmen “Julen har bragt velsignet bud”, og den daglige leder af Miljø- og Energicentret fik lagt flyers ud på bordene, der viste hvilket link man kunne følge, såfremt man skulle have lyst til at yde lidt økonomisk bistand til bevarelse af centret fremadrettet. Man kan stadig støtte op om MEC med sin underskrift, enten online eller ved at kigge ud på centret.  Efter jul og nytår vil der være vegetararrangement i Paraplyen onsdag den 30/1 klokken 18.00 og man kan tilmelde sig ved at skrive en mail til kai@mec-ht.dk senest mandag den 28. januar. Endelig skal der lyde en stor tak til madholdet bag arrangementet og vi benytter her lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Der er billeder fra aftenen herunder:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *