Vellykket affaldsindsamling i Reerslev

Affaldsindsamlingen i Reerslev-Stærkinde i søndags var et tilløbsstykke, 44 deltagere samlede ind på 10 kilometer vej i lokalområdet: 340 kg affald i sække, langt hovedparten af det var plastik. Derudover fandt vi havestole, strandstole, 100 flasker, mere end 200 dåser og masser af jern. Nogen havde også glemt et eternittag i vejkanten.

P

Den landsdækkende affaldsindsamling har cigaretskod i naturen og på vejene som tema. Ved indsamlingen i Reerslev-Stærkinde blev indsamlet 1300 skod.

Det var ret svært at afgøre konkurrencen om årets mærkeligste eller sjoveste fund: en død frø, en tømt hash-pose, briller, fire nye snekæder til en bil. Eller måske skulle præmien gå til årets mest triste fund: at man på 100 meter langs landevejen kan samle 5 store sække affald?

Afgørelsen var svær, men præmien for årets mærkeligste affald blev givet for et vejskilt fra et cykelløb.

Søndag den 31.3. kl.11-13 er der indsamling i resten af kommunen. Ønsker du at deltage kan du tilmeldes ved at skrive til kai@mec-ht.dk