Hvorfor ikke springe på cyklen til og fra arbejde?

Det kan være noget af en overvindelse for en inkarneret bilist at tage springet og så tage cyklen til og fra arbejde. Men skal det gøres er foråret den bedste tid. Udover udsigten til solskin på cykelturen så er det også her man vil kunne tilmelde sig ”Vi cykler til Arbejde”  kampagnen som foregår i hele maj og som typisk kan bidrage til et bedre fællesskab blandt kollegaerne.


Så er der de argumenter der gælder hele året i form af styrket sundhed og således færre sygedage og bidrag til et bedre klima med lidt mindre CO2-udslip.

Sidste år deltog næsten 60.000 medarbejdere fra i alt mere end 2.000 virksomheder landet over.

Det er nu tiden er inde til at tilmelde sig kampagnen hvor – som noget nyt – alle bilister, der springer på cyklen kan indstilles til konkurrencen om at vinde en elcykel. 

Ønsker man at lave et hold med cyklende kollegaer kan man se mere om kampagnen og blive tilmeldt sker det på www.vcta.dk.

Foto: VCTA