God mad, skøn sang, fin kage og natur-foredrag

MECs veganeraften den 26. juni i Værestedet Paraplyen startede med en skøn sommersang af Carl Nielsen “Danmark nu blunder den lyse nat”. Så var der mad bestående af bøf-sandwiches baseret på ærteplantefars (kan købes i Kvickly) og hjemmelavet brød og dhal (se opskrift nedenfor). Efter maden – og under kaffen og kagen (se opskrift nedenfor) – fortalte natur og sundhedsspecialist Winnie Lund om,hvorfor natur i stort og småt er godt for os.

Her berørte hun også hvorfor det er skadeligt for os at vi – og den opvoksende generation – har så lidt kontakt til naturen. Hun gjorde det godt og fik – efter at flere havde ytret deres erfaringer – stor applaus.

Næste veganeraften vil være onsdag den 28. august kl. 18. Det koster 40 kr at deltage. Ønsker du at deltage eller bidrage med at lave mad skriv til kai@mec-ht.dk.

Winnie Lund fortalte engageret om hvorfor nærkontakt med naturen er godt.
En af tilhørerne Irina Bjørnø kunne begejstret fortælle om hvordan det at sove ude hver nat gør at hun aldrig bliver syg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *