Frivillighedsdagen i Taastrup, lørdag den 31. august 2019

Miljø- og Energicentret var som sædvanen tro repræsenteret med en fin miljøbod langs Hovedgaden i Taastrup, ved dette års Frivillighedsdag. Vi var placeret fint blandt boder med bevarelse af bier, politiske partier og kræmmere. Sommervejret var med os, og der var mange besøgende dagen lang. Vi solgte affaldssække, honning, fuglekasser, lommeaskebægre og sadelbetræk til cyklen. Dagen igennem var der en lind strøm af borgere forbi, for at skrive under på bevarelsen af MEC og til en snak om fremtiden for Miljø- og EnergiCentret. I dagens anledning luftede MEC, sin nye informationsfolder og den blev revet væk. Dagen igennem blev der talt med mange borgere og gjorde hvad vi kunne for at hverve nye medlemmer til foreningen og frivillige til værkstedet og pakkeshoppen. Medlemmer af bestyrelsen gav en hånd med i boden. Der var en positiv stemning dagen igennem, også selvom det kunne være svært at føre en samtale, når South Coast Stompers gav den gas, lige foran vores bod. Næste gang du har mulighed for at møde os er ved Naturens Dag i Hakkemosen, søndag den 8. september, hvor Tina Faber vil fortælle om mulighederne for at skabe et Biotopia – lokalt, men fokus på at bevare og styrke biodiversiteten. Kig forbi og hør nærmere, du kan finde os ved Krible Krable boden.

Herunder følger billeder fra i lørdags.  

Kim og Heidi byder på grønt og sødt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *