En handelsaftale der ikke kun handler om handel

3.3 mio europæere har skrevet under på en protestskrivelse rettet mod EU-kommissionen. Det højeste antal underskrivere nogensinde.

Hvad får dog så mange mennesker på dupperne?

Noget så usexet som en handelsaftale med USA kaldet TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership). Aftalen, der stadig forhandles, forventes underskrevet i slutningen af 2016 og handler om, hvordan handlen mellem de to kontinenter kan gøres nemmere og smidigere. Det burde vel ikke kunne få rekordmange europæere op af stolene?

Jo, for aftalen handler ikke kun om toldsatser. Der er i forvejen næsten ikke told mellem EU og USA. Kun på 3-4 % af handelsværdien er der stadig mulighed for at sænke tolden.

Det drejer sig først og fremmest om de ikke- toldmæssige og tekniske handelshindringer. Det er her, der er grund til at være på vagt . F.eks. ønsker USA at der skal gøres noget ved EU’s ”forsigtighedsprincip” hvorefter man som producent skal bevise at et nyt produkt ikke er skadeligt for miljø eller mennesker. Her er f.eks. genplejsede madvarer anledning til konflikt. USA ønsker at de frit kan eksportere gensplejset foder og madvarer til EU-landene. Det kan de ikke i dag da det ikke er godtgjort at gensplejsede produkter er harmløse. Et andet eksempel på hvordan man ligger langt fra hinanden er på kosmetikområdet. Her har EU forbudt 1378 farlige kemikalier. USA har forbudt 11.

Der er stærke kræfter på spil. Der er gang i f.eks. den amerikanske landbrugs- og kemilobby, der arbejder hårdt for at få løsnet de europæiske beskyttelsesregler. De mødes så af forbruger- og fag-lobbyer der søger at fastholde forbruger- og arbejderbeskyttelsen.

Her kommer vi så til det der har fået rigtig mange europæiske forbrugere på mærkerne, nemlig et forslag, der skal løsne for denne samhandel. Det er forslaget om ISDS (Investor-State Dispute Settlement) som er et overstatsligt reguleringsråd hvor multinationale virksomheder kan slæbe regeringer i retten, hvis de forringer firmaernes muligheder for indtjening. Der planlægges altså med en domstol for handel, hvor der sidder tre erhvervsjurister, der skal være overordnet al anden jura og hvis domme ikke kan appelleres.

Lige præcis denne konstruktion vil kunne få helt uoverskuelige konsekvenser for den lovgivning der skal gennemføres i EU. Hvis EU stiller krav om kyllinger ikke længere må bades i klor før de sælges til forbrugerne så kan vi komme i retten. Eller hvad med krav om at legetøj ikke længere må indeholde giftig kemi? Eller hvis vi vurderer at skifergas forurener for meget?

Der kan komme bunkevis af sagsanlæg som vil kunne dæmpe lysten til at gennemføre lovgivning, der netop skal beskytte forbrugerne eller som skal støtte miljøet.

ISDS er ikke bare snak. Det er ført ud i livet andre steder. F.eks. i relationen mellem USA og Sydamerika kan man se eksempel på hvordan national lovgivning underminires. Det gælder eksempelvis i Ecuador, hvor det amerikanske energiselskab Chevron blev idømt en bøde for forurening og manglende oprydning efter et stort olielæk. Det fik Chevron til at indlede en ISDS-sag mod Ecuador, som virksomheden vandt. ISDS-domstolen underkendte med andre ord den nationale domstolsafgørelse.

En meget lille del af de 3.3 mio., der foreløbig har skrevet under på henvendelsen til EU-forhandlerne, er danskere. I det hele taget har debatten i Danmark været markant mere begrænset end i de fleste af vores sydeuropæiske nabolande.

Det er dog ikke for sent at vi danskere kommer ind debatten og er med til at presse på for at hvis aftalen skal føres igennem skal det være til gavn for borgere og miljøet.

Det er værd at huske på at denne lovgivning ikke – modsat afstemningen om patentdomstol og fælles retsregler – skal sendes til folkeafstemning. Det til trods for at konsekvenserne af forhandlingerne kan blive meget mere omfattende.

Kilde: NOAH, Friends of the Earth

Bragt i Sjællandske Medier 21.1. 2016

A waste pit filled with crude oil left by Texaco drilling operations years earlier lies in a jungle clearing near the Amazonian town of Sacha, Ecuador, October 21, 2003, on the day of the start of a landmark trial where Ecuadoran rainforest residents are seeking to force Chevron (formerly Texaco) to clean up the environmental contamination left behind from Texaco's operations.
Med en handelsaftale-dom slap Chevron for at skulle rydde op efter at have hentet store mængder af olie ud af regnskoven i Ecuador.