Flere robotter – ja tak

47% af alle jobs i den amerikanske økonomi er i fare for at blive automatiseret væk inden for de næste 2 årtier. Det slår en analyse fra Oxford Universitet fast, offentliggjort fornyelig.

Udsigt til massearbejdsløshed eller udsigt til at en masse mennesker kan gå på nedsat tid eller leve af en basisindkomst?

Det er et valg, som vi i stigende grad tvinges til at tage.

 

Den fulde beskæftigelse, hvor der er jobs til alle, kan vi godt skyde en hvid pind efter. Da der i 2006-07 var fuld kog på kedlerne var der stadig ganske mange mennesker, der var uden for arbejdsmarkedet. I dag er der i Danmark ifølge Danmarks Statistik registreret 120.000 ledige.

 

Alle bestræbelserne på at tvinge mennesker, der har en eller anden form for skavank – eller blot har været ledige længe – ud i en eller anden grad af beskæftigelse, er uden mening. Ikke bare for den ledige, der skal igennem alle mulige jobssøgningskurser, jobtræning, aktivering, afklaringsforløb osv. Men også for de stakkels sagsbehandlere, som har den håbløse opgave at skulle guide folk ud mod jobs, der ikke er der.

 

I stedet for at se arbejdsløse som nassere, der hele tiden skal holdes til ilden og presses til at søge jobs, kunne vi passende se de ledige som de mennesker, der går forud for alle vi andre. De skal søge at finde mening i en tilværelse, hvor det ikke er lønnet arbejde, der giver identitet og status.

De er de første, der mærker konsekvensen af at robotter overtager stadig mere af det arbejde som ellers før kunne være træls og ensformigt: selvbetjente kasser i supermarkedet, robotstøvsugere, selvkørende biler, robotarme i industrien, førerløs metro osv.

I stedet for at græde over at teknologien skrider frem med syv-mile skridt, skal vi glædes over det, og – som de metroansatte i London – kræve omskoling og nedsat tid til fuld løn, når teknologien giver mulighed for at metroen kører førerløst.

 

Tiden må være inde til at den mest fremsynede del af fagbevægelsen kræver at denne store automatisering og positive økonomi som den medfører, giver mulighed for at vi kan indføre basisindkomst. D.v.s. at alle – uanset man er på arbejdsmarkedet eller ej – sikres en basisøkonomi, således at man kan betale de daglige fornødenheder. Vel og mærke uden at skulle kontrolleres for arbejdsparathed.

Der er – lykkeligvis – stigende forståelse rundt omkring i verden for at stoppe jagten på de arbejdsløse og i stedet give dem frihed og anerkendelse. I Schweiz skal borgerne inden for 1 år til folkeafstemning omkring indførelse af basisindkomst. I Finland har regeringen med et stort flertal i ryggen besluttet at gennemføre forsøg med ubetinget basisindkomst. Der skal høstes erfaringer, men der er ingen tvivl. Det er den retning vi er nødt til at gå.

 

En basisindkomst – en borgerløn – vil kunne frisætte de mange kræfter, som ledige i dag bruger på nytteløs beskæftigelse og jobsøgning. Den skal gå i spænd med at presset på de mennesker, der på arbejdsmarkedet og stresser, lettes. De skal have mulighed for at fordele arbejdet uden at skulle gå ned i løn. Et højt lønniveau er med til at presse yderligere robotløsninger igennem og således er den gode spiral i gang.

Der vil stadig være en række opgaver som skal løses såsom pleje af ældre og syge, undervisning, fødevareproduktion, håndværk og reparation. Opgaver som robotter ikke kan klare. Disse opgaver skal løses af de ganske mange mennesker, der ikke ønsker at nøjes med basisindkomsten, men som finder udfordringen ved lønnet arbejde.

 

De frisatte, der vil kunne leve på basisindkomst alene, skal ses som samfundets avangarde og ikke arbejdsløse nasserøve. De er dem der skal i gang med for alvor at nytænke. Hvordan får vi en god hverdag hvor robotterne overtager en stadig større del af vores arbejde?

 

 

Der vil gå nogle år, men færre end vi tror, før de amerikanske prognoser bliver til virkelighed – også hos os.

 

Allerede nu bør vi tage fat. Ønsker vi at opretholde forestillingen om fuld beskæftigelse og således bruge masser af ressourcer på at gøre folk ”jobparate” eller begynder vi at tænke konstruktivt på hvordan vi kan glæde os over de muligheder, som robotterne giver. De muligheder, der ligger i at folk uden for arbejdsmarkedet, får mulighed for at bidrage med andet en jobsøgning.

Der ligger også en stor – men ikke uoverskuelig – udfordring ang. økonomien, der skal afklares i form af en omfattende skatteomlægning. Man kunne måske flytte nogle af de mange kontrolressourcer der i dag bruges på de arbejdsløse, til at kontrollere at vi alle nu også betaler vores bidrag til fælleskabet.

 

Der er nok af udfordringer ved at skulle møde robotteknologien forberedt, men vi er nød til at tænke i de baner.

 

Kilde: Nick Srnicek og Alex Williams: Inventing the Future – postcapitalism and a World Without Work.