Så er de klar til en ny sæson

Lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening (DN) holdt den 5. november deres årsmøde i Hedehuset i Hedehusene.

Arrangementet blev indledt af projektkonsulent Lene Madsen fra den nye bydel Nærheden. Hun gennemgik en række af de naturunderstøttende initiativer som de fastholder, men vedgik også at kravet om at den nye by skal give kommercielt overskud gjorde at de nye boliger presser naturen ganske meget. Hun slog dog fast at de som projektselskab har et stærkt fokus på, at der skal være tale om en natur og miljømæssig bæredygtig by.

Foredraget blev efterfulgt at foreningens ordinære generalforsamling hvor formanden, Knud Anker Iversen kunne fortælle om et ganske aktivt år hvor der bl.a. har været en stor affaldsindsamlingsdag, en række arrangementer i naturen herunder Skt. Hans i Hakkemosen og en høring om Ring 5-motorvejsplanerne.

De opstillede kandidater blev genvalgt. Bestyrelsen består (jfr. Foto) Stig Günther, Lene Bergqvist, Irene Jepsen, Peter Saadbye, Bodil Josephsen, Carsten Vestergaard, Martine Lynderup og Knud Anker Iversen. Finn Lauge-Simonsen var fraværende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *