Veganeraftnerne genopstår i Hedehusene

Som I ved måtte vi stoppe veganeraftnerne i Paraplyen, fordi der var for få frivillige madlavere. Det var ikke manglende interesse for at spise mad uden kød, der stoppede det.

Derfor har vi søgt at få lavet en aftale med en restaurant, der turde binde an på en gang om måneden udelukkende at servere vegansk mad, som vi så bare skulle komme og spise.

Det er nu lykkedes idet indehaveren af restaurant Moems i Hedehusene, Lisbeth Holm Benattia, har indvilget i at samarbejde med os og lave god mad , som hun ikke tjener ret meget på.

Derfor, opfordrer vi alle venner af vegetaraftnerne i Paraplyen til at møde op, og nyde maden onsdag den 11. december kl. 18. Her vil der være en vegansk hovedret, som koster 99,- kr og der vil være mulighed for at købe kaffe og kage særskilt.

Får vi en god start er Lisbeth indforstået med, at der er veganeraften en gang om måneden.

Moems er let at komme til da det ligger lige ved Hedehusene station. Læs mere om det spændende sted her.  Tilmelding senest dagen før ved betaling via mobilepay på 29202641 (Benattia), Læs her mere om Moems. 

Med venlig hilsen

Dorte Karpf og Knud Anker Iversen 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *