Byg ældreboliger – begræns parcelhusbyggeriet

Måske er tiden inde til at vi genovervejer hvilke boliger vi som samfund bygger. Sådan spørger nogle forskere fra BUILD-instituttet på Aalborg Universitet.

De har kigget på den store andel af parcelhuse, som vi fik opført i perioden 1960-80. De blev opført inden vi for alvor fik fokus på energien og isoleringen af boligen. En stor del af disse boliger er beboet at ældre, hvor de bor en eller to, efter at børnene er flyttet hjemmefra. De får således et ganske stort antal m2 at skulle passe og opvarme, og har måske i virkeligheden lyst til at flytte i noget mindre, der er bedre isoleret og hvor der er et fællesskab.

Mange bliver alligevel boende, fordi det er jo billigt. Lånet er skrevet ned og så er der jo god plads hvis børn og børnebørn skulle komme på besøg. Og hvor skulle man også flytte hen?

Ressourcemæssigt er de store parcelhuse med kun en eller to beboere spild af god plads. En god plads som ville være attraktiv for en børnefamilie.

Kommunen vil gerne tiltrække de ressourcestærke familier og udlægger derfor arealer til nye familieboliger, men er det egentlig klogt? Kommunen kunne jo i stedet bygge ældrevenlige boliger, der er attraktive for de ældre, der nu bor ude i parcelhusene. Mindre boliger, der dækker behovet for en eller to personer og med fælles faciliteter, som bl.a. kan sikre at der er et sted, hvor børn og børnebørn kan overnatte om de skulle komme på besøg.

En sådan meget bevidst politik ville have flere interessante og positive effekter. De ældre parcelhuse og parcelhuskvarterer får unge ejere, der måske ellers først ville kunne komme til ved dødsfald. Unge mennesker, der i forbindelse med indflytningen vil være interesseret i at sætte huset i en bedre energimæssig stand. De ville sikre at boligkvadratmeterne bliver bedre udnyttet.

Ved at satse på mindre boliger ville vi give ældre mennesker et reelt alternativ til at skulle blive boende i et alt for stor hus og give dem bedre mulighed for at blive en del af et nyt fællesskab. Vi ville kunne få vendt tendensen til at boligarealet pr. dansker bare stiger og stiger. Ifølge Danmarks Statistik er boligarealet siden 1986 steget fra 50 m2 pr dansker til 58 m2. I en tid hvor vi skal passe på ressourcerne er det en uheldig udvikling. 

Erfaringen viser i øvrigt at der er en markant stigende interesse fra ældre for at flytte i bofællesskaber. F.eks. oplever Boverian-koncernen, der har specialiseret sig i ældre-boligfællesskaber, at folk ligger i kø for at sikre sig en af de attraktive boliger.

Ikke desto mindre er der i danske kommuner meget lidt fokus på hvordan man bedst muligt planlægger så boligressourcen udnyttes bedst.  Så længe der er ledige arealer kan vi da bare bygge synes tankegangen at være.

Helt anderledes end i de danske kommuner er det i Østrig hvor programmet ”Rehabitat” meget bevidst understøtter en løsning så boligarealet bliver mindre og ikke blot spredes ud over et stadigt større areal. Udover at man hjælper til at ældre kan flytte til attraktive bofællesskaber, så har de også fokus på at hjælpe de ældre, der gerne fortsat vil blive boende i kvarteret. De tilbydes muligheden for at det store parcelhus deles i to så andre vil kunne flytte ind i den anden del og måske tage sig af haven. Netop den store have som mange ældre får sværere ved at passe kan også være anledning til at der skal ske noget.

Lignende tiltag ses også i f.eks. Schweiz hvor ordningen hedder MetamorpHouse og Tyskland hvor de har Living Space.

Hensynet til klima og ressourcebrug har mange ansigter. Planlægning af boligbyggeri er et af dem. 

Inspiration: BUILD-institut, Aalborg Universitet https://www.build.aau.dk/

Bragt i Sjællandske Medier 2020-03-09