Tiden er til samfundssind

”Spørg ikke hvad samfundet kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for samfundet”. Det var et almindeligt brugt citat af John F. Kennedy i første del af 60erne. Siden brugte vi det ikke så meget. Nye værdier end det at vise samfundssind fik overhånd. Det blev almindeligt at prale af hvordan vi snød skattevæsnet, grådighed blev mere udbredt, forbrugersamfundet fik stadig mere kronede dage.

Med corona-truslen har samfundssind igen fået en plads. Ifølge ordbogen betyder det ”en indstilling, der vidner om, at man sætter hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser”. Det er på rekordtid blevet åbenlyst for os at her er en trussel som kan ramme os alle – høj som lav.  

Vi skal lægge bånd på os selv og vore umiddelbare lyster. Ingen udenlandsrejser, ingen koncerter og fester. Vi er kommet i en situation hvor vi ikke bare kan lade lysterne styre. Der er noget højere.

Det er vores ældre medborgere og folk med et svagt immunsystem, der står først for i forhold til at kunne dø af virussen, men det er os alle der rammes fordi vores sundhedssystem kan blive lagt ned af at alt for mange smittetilfælde. Vi skal – med et enigt folketing i ryggen – begrænse presset og sikre fællesskabets interesse i et fortsat velfungerende sundhedssystem.

Når vi oplever en sådan krise kan vi reagere på to måder. Vi kan blive bange og frygte vores egen tilværelse og fokusere på hvordan vi skaffer os madvarer hvis en tvangssituation skulle ramme os – eller vi kan se lidt bredere på truslen og så erkende at ”min skæbne er knyttet sammen med andres”. Alt tyder på at det er den sidste strategi som flertallet af danskere har valgt. Vi skal hjælpe hinanden. Der er alt for meget at tabe hvis ikke vi gør.Vi skal fysisk holde afstand, men mentalt skal vi knytte os tættere til hinanden. Det sker ved at ganske mange, der har viljen og overskuddet, tilbyder deres hjælp. Det kan være med at tilbyde indkøb hvis andre ikke har muligheden, at tilbyde pasning af børn hvis forældre ikke kan frigives fra arbejde, at stille sig til rådighed for sundhedssystemet med sin sundhedsindsigt osv. Hjælpsomheden er rørende og mangfoldig.  Vi rykker sammen. Vi har noget der angår os alle at tale om og gøre noget ved, og hvornår har vi sidst haft det?

Det er uvant for os så entydigt at være stillet over for kravet om at vise samfundssind, men det er åbenlyst at det er det, som tiden kræver.

Der kommer en tid efter hvor corona-truslen er afblæst og hvor vi kan kramme hinanden. Der er dog ikke nogen tvivl. Corona-truslen og alt hvad den gør ved os, har forandret os for altid. Vi vil have mærket langt inde i sjælen at netop det at tage et hensyn der er højere end egeninteressen faktisk har været godt for os og for vores samfund. Vi har erfaret at vi har noget dyrebart at værne om. Noget vi måske før tog for givet.

Måske har vi fået styrken og indsigten til at den mere snigende – men ikke mindre forfærdende – trussel som klimakrisen er, kunne få samfundssindets opmærksomhed.

Bragt i Sjællandske Medier 2020-03-19

Skriv en kommentar