Høje-Taastrup – en naturkommune ?

Høje-Taastrup kommune er en klimakommune Vi har ikke bare været opmærksomme på klimaet siden vi i 2009. På opfordring af Danmarks Naturfredningsforening – meldte os som Klimakommune, vi var også den første kommune, der i 2016, blev godkendt som Klimakommune +, som en ud af kun 9 kommuner.

Vi fik anerkendelsen på basis af to kriterier: Stor indsats med at energirenovere kommunens bygninger og at gøre en indsats for at det også sker i øvrige ejendomme i kommunen – og så for vores deltagelse i den internationale Compac of Mayors som er en international alliance af over 10.000 byer, der forpligter sig til at gøre en indsats for klimaet.

Helt anderledes er det med det – meget beslægtede – andet ben: Natur. Her er Høje-Taastrup ikke så hurtig til at profilere sig. Det er der en god grund til. I en undersøgelse foretaget at Aarhus Universitet har vores natur en placering som nummer 90 ud af 98 kommuner. Høje-Taastrup har – ifølge undersøgelsen – en naturkapital på 14 ud af 100 mulige. http://www.biodiversitet.nu/naturkapital

Kun når det gælder vores enge, moser og søer (primært omkring Sengeløse) scorer vi pæne points. Der er lav score for hvad angår skov p.g.a. begrænset biodiversitet og så er der byområderne (herunder haver og bynatur) der – i den sammenligning – får en lidt bedre score.

Halvdelen af kommunens areal regnes ikke for natur. Hovedparten (40%) er landbrug og resten (10%) er befæstede/asfalterede arealer.

Til kommunens forsvar skal siges at kommunen jo ikke kan gøre noget ved de private landbrug, der har ret til at dyrke jorden konventionelt og kommunen kan jo heller ikke gøre noget i forhold til. at så stor en del af kommunens areal er befæstet med overordnede trafikanlæg.

Kommunen skal roses for at være tilsluttet ”Giftfri have” for hvad angår kommunens egne arealer. Den del, der ikke er forpagtet til en økologisk landmand tager kommunens driftby vare på ved nænsom pleje og såning af insektvenlige blomsterblandinger. Kommunens parkchef Claus Dahl gør en forbilledlig indsats for at registrere, værne om og pleje de arealer, som er i kommunens ejerskab.

Kan kommunen da ikke gøre noget for at komme højere op af naturlisten. Ikke nødvendigvis i Top 10, men dog højere end som nr 90?

I DN mener vi at der er to områder, hvor der kan ske forbedringer. Det handler om mere skov og det handler om at værne den bynatur, der trods alt der er.

Skovrejsning. Der er i forhold til kommuneplanen et bastant underskud af skovrejsning. En række arealer hvor skovrejsning ifølge kommuneplanen er ønskelig drives fortsat som konventionelt landbrug. Landmændene har ikke – på trods af direkte henvendelser med løfte om økonomisk støtte – ønsket at tilplante blot dele af deres arealer med skov. Et borgerdrevet skovråd arbejder engageret med at fastholde indsatsen med at få omlagt landbrugsarealer til skov eller skovdrift.

Kommunen ejer dog selv arealer, hvor man skal foretage en aktiv prioritering, hvis der skal tilplantes med skov. Det gælder arealet ved Hakkemosen (langs Roskildevej) og det gælder de arealer, der er reserveret til en stadig mere usandsynlig Ring 5 motorvej. Hvorvidt disse arealer skal prioriteres til skov er en politisk afgørelse. Kan politikerne se et perspektiv i konvertering af  kommunalt ejet landbrugsjord til skov. Hvor højt ønsker politikerne at sætte ambitionen om skovrejsning?

Bynatur. Hvad angår natur i bebyggede områder har kommunen foretaget et valg hvorefter massiv bebyggelse – erhverv eller bolig – prioriteres over naturoaser. Det gælder ikke mindst i de nyere byudviklingsprojekter – ikke mindst Taastrup C, men også rækkehusbyggeriet ved Vestervej-Gasværksvej og Nærheden i Hedehusene hvor Sejlbjerg mose presses uforholdsmæssigt meget. Vi oplever at den eksisterende natur bliver offer for bygherrers ønsker om max. udnyttelse af arealet og kommunens ønske om max. pris for grunden.

Mens der i andre sammenhænge er krav om at fældet fredsskov skal erstattes med dobbelt træbeplantning, er der ikke samme, krav når det gælder enkeltstående bytræer. Det er op til de enkelte kommuner at beslutte og gennemføre en sådan servitut. Dette krav ønsker vi at fremføre. På samme måde ønsker vi at bygherrer der overtræder en lokalplan og fælder træer eller nedlægger en sø stik mod lokalplan/fredning skal straffes med bøde, af en størrelse der har økonomisk betydning for bygherren.

Hvis kommunen vil kunne byudvikle uden af naturafvikle vil det kunne styrke kommunens placering som naturkommune.

https://www.dn.dk/nyheder/hvor-god-er-naturen-i-din-kommune/

Skriv en kommentar