Mere lokal mad og mindre CO2

Der er en almindelig forståelse for at det vil være et andet Danmark vi vender tilbage til efter corona. Det vil have mange forskellige udtryk. Et par af de elementer der vil indgå er klimaet og større selvforsyning. Et centralt område hvad angår selvforsyning vil være fødevarer.

Bedst af alt vil være hvis de to ting kan gå hånd i hånd – lokal produktion af fødevarer og binding af CO2. Bedst hvis der kan komme en tredje udfordring på, nemlig biodiversitet. Det er præcis denne tre-i-en løsning som permakultur søger at ramme.  

Permakultur er, som navnet antyder, permanent kultivering. Fødevareproduktion hvor man styrker jordens humuslag, binder co2, har en alsidig planteproduktion og har en stor produktion af fødevarer – på et lille areal.

Skovhaver

Et af de mest perspektivrige dele i permakultur er skovhaver. Skovhaven er et permakulturelt dyrkningssystem, hvor nødde- og frugttræer, bærbuske, flerårige grøntsager og bunddækkeplanter dyrkes i blandingskultur. Der kan integreres dyr som høns, ænder og fisk i skovhaven. Skovhaver er højproduktive. Skovhaver opbygger jordens frugtbarhed og er modstandsdygtige over for sygdomme, skadedyr og tørke.  

Håndteret rigtigt vil et permakulturelt landbrug på 1-2 ha kunne brødføde en familie og levere til lokal salg. Det er der spændende perspektiver i. Udover at der her er tale om et landbrug, der kan betragtes som et af svarene, når det gælder landbruget og CO2-binding, så vil det – hvis det udføres i en stor skala – kunne være med til at revitalisere livet på landet.

En række mini-landbrug

Forestil dig et landbrugsareal på 20 ha, der udstykkes i 10 matrikler til byboere, der har været igennem en uddannelse som perma-landbrugere. Hvor de hver især producerer mad, binder CO2 og værner om biodiversiteten. Udover at der kommer nyt liv på landet, så vil det også give øget mulighed for at man vil kunne forsyne sig med lokale fødevarer levereret til det lokale supermarked.

Ved Svanholm Gods ved Skibby er der nu godkendt seks bosætninger efter netop dette koncept. Det er pionerparret Esben Schultz og Mira Illeris, der har taget initiativet til bosætningen. Det har ikke været nemt, og har krævet meget forarbejde ikke mindst i forhold til at få flere dispensationer. Det hænger sammen med at netop smålandbrug strider direkte imod den gældende lovgivning og regelsæt. F.eks. kan man ikke modtage EU-tilskud, da dyrkningen ikke er strømlinet (effektiv), men har et bredt dyrkningsfokus. Det til trods for at den mangfoldige dyrkning er langt mere produktiv end traditionel og støtteberettiget landbrug. Der er også problemer i forhold til land- og byzonelovgivningen, der henviser ny bosætning til byzonen. Det til trods for at 5-6 nye smålandbrug med bosætning vil kunne tilføre landet langt mere liv end et stort effektivt landbrug kan.

Tiden efter corona vil skrige på borgernære initiativer, der byder sig til i forhold til at håndtere klimakrisen. Der er en stadig større kreds af unge, der er trætte af snak og som savner handling. Ikke så få byder ind og der er venteliste af unge der ønsker at deltage i et permakultur-kursus. Det vil således være åbenbart at lovgiverne følger med her og sikrer at her ikke er tale om landbrug på ”tålt ophold”, men landbrug der kan tjene til efterfølgelse og opmuntring.

Det kræver således opbrud med den snævre tankegang om at landbrug er store svinefarme og store jordbrug der producerer svinefoder.

Vort land fortjener at der tænkes nyt og at de gode ord følges op af handling.

Læs mere på www.permakulturliv.dk

På Facebook. Se denne lille film om fitness .

Bragt i Sjællandske Medier 2020-05-02

Fra et permakultur-kursus på Svanholm. Kilde: Permakulturliv

Skriv en kommentar