Så er Ren By-initiativet oppe i gear igen

13 mennesker rykkede torsdag  på vejene omkring Medborgerhuset i Taastrup og fik samlet 10 sække med affald. Inden da havde 3 friske folk i Fløng om tirsdagen indsamlet 5 sække.

Mængderne er overraskende store. F.eks. nåede indsamlerne kun halvdelen af Parkvej, før de havde fyldt sækkene, fortæller Knud Anker iversen, der for Miljø- og EnergiCentret koordinerer indsamlingen.

Affaldsmønstret ændrer sig. Hvor vi før kunne møde en masse små gaspatroner som unge bruger til at sniffe, så har vi denne gang ingen fundet, men til gengæld fandt vi to kæmpepatroner. Vi tror altså ikke at snifferiet er stoppet. Det har bare ændret mønster.

Ren By initiativet arbejder sammen med kommunens driftby, der dagen efter indsamlingen sørger for at afhente dagens ”udbytte”.

Næste gang der er Ren By aktion er den 25. august kl. 17. Ønsker man at deltage skriver man til kai@mec-ht.dk.

Skriv en kommentar