Vi kan lære af kinesernes fejlgreb

For nogle år siden opdagede man i luftfartbranchen noget man slet ikke kunne forklare.  I et fly skiftes to piloter typisk til at flyve: kaptajnen – manden med magten, ofte ældre og mere erfaren – og andenpiloten, styrmanden. Men når man kiggede på statistik over ulykker, sprang noget mærkeligt i øjnene: Langt størstedelen af flyulykkerne – tre ud af fire – skete, når kaptajnen fløj. Med andre ord: Det var sikrere for passagerne, når den mindst erfarne pilot fløj. Hvorfor?

Forklaringen er egentlig logisk, når man tænker sig om. Den ældre erfarne pilot indbyder ikke til at andre blander sig og kommer med iagttagelser og gode råd. Han er jo den erfarne og ved bedst. Derimod tør lufthavnsmedarbejdere i større omfang kontakte den mindre erfarne og give gode råd og fortælle om iagttagelser. Råd som andenpiloten tager til sig og får handlet på – og således forebygger ulykker.

Det lærte de noget af og siden faldt antallet af ulykker.

Erfaringen fra flybranchen gælder generelt. Det er altså vigtigt at skabe et miljø, hvor man tør tale højt og fortælle om de usikkerheder og svagheder, man opdager.

Demokrati kan noget

Det er en styrke ved demokratiet at vi har ytringsfrihed og tør udtale os. At vi ikke bare retter ind fordi en, der befinder sig meget langt væk fra virkeligheden og hverdagen, sender ordrer ud. Vi har vores sunde fornuft og tillader os at komme med meldinger, når tingene ikke ser ud til at kunne fungere. Når vi ikke gør det kan vi jo – jfr. SKAT, finansskandaler m.v – se hvor galt det kan gå.

Det er ikke godt nok, men vi lever ikke i et diktatur, hvor man kan risikere langvarig fængselsstraf for at sige ledelsen imod. Det ser vi ikke mindst i forhold til Kina, hvor diktaturet breder sig. Først satte de 1 mio. muslimer i koncentrationslejr og så nedlagde de demokratiet i Hong Kong og senest har vi set hvordan de  forfølger kinesere, der bor i udlandet og taler styret imod. Overalt benytter de overvågningsteknologi til at sikre at alle retter ind. Denne atmosfære baseret på frygt og disciplinering kan virke effektiv, og kan indgyde beundring. Vi har set på kineserne som konkurrenter, der kunne lære os noget om effektivitet. MEN ! Et slavesystem er – i længden – ikke effektivt.

Vi skal lære af kineserne

Vi skal lære noget af kineserne, men ikke af deres effektivitet og konkurrencedygtighed.  Vi skal lære at stole på os selv og vores vestlige værdier.  Vi skal holde fast i demokratiet og ytringsfriheden og retten til at sige ledelsen imod. Vi skal stoppe den ”kinesiske tendens” til stadig større overvågning og kontrol. Vi skal turde stole på hinanden og fokusere på de mange forskellige kompetencer, vi samlet har.

Vi skal – modsat kineserne – skønne på diversitet. Mænd og kvinder, unge og ældre, blandet etnicitet, forskellig tro og mennesker med handicap. Erfaringen siger nemlig at jo mere blandet en gruppe er, jo større er chancen for nytænkning og chancen for at fejl opdages i tide.   

Og så skal vi – modsat kineserne – ikke være bange for at skilte med vores fejltagelser. Vi dummer os og det er det, vi lærer af.   

Vi skal slå igen mod den kinesiske frembrusen og vi skal bruge vores stærkeste våben – nemlig demokratiet med ytringsfriheden, og så skal vi stole på os selv og hinanden. Selv en altvidende førstepilot på nemlig tage fejl.

Inspiration: Zetland 29.7.2020

Skriv en kommentar